Bycyklen fortsætter europæisk triumftog

Bycyklen fortsætter sit triumftog i franske storbyer og vil i fremtiden desuden nå ud til en stribe omegnskommuner omkring Paris. Også Londons borgmester vil indføre 6.000 gratis bycykler, mens hans konservative rival vil have endnu flere.

Foto: Stephane Sakutin/AFP. En kvinde udser sig en parisisk bycykel i et af hovedstadens mange stativer, der står spredt med 300 meters mellemrum.
Læs mere
Fold sammen

Den er praktisk, den er miljøvenlig og i fremtiden vil den findes i snart sagt enhver europæisk storby med respekt for sig selv.

Den gratis – eller næsten gratis – bycykel fortsætter ufortrødent sit europæiske triumftog, og alene i Paris har brugere siden sidste sommer foretaget langt over 17 millioner cykelture for at komme på arbejde, tage i biografen eller smutte forbi kæresten.

Den robuste parisiske bycykel Vélib – ’selvbetjeningscyklen’ eller ’frihedscyklen’ – er så populær, at den menes at have bidraget kraftigt til den socialistiske borgmester Bertrand Delanoës genvalg sidste måned. Især fordi den kan benyttes døgnet rundt, for eksempel til at komme hjem en sen nattetime, efter metroen har lukket, eller under transportstrejker, hvor antallet af brugere typisk fordobles.

Det franske firma J.C. Decaux, der har leveret cyklerne til Paris, har netop fået ordre på at udvide systemet til også at omfatte otte parisiske forstadskommuner med i alt 330.000 indbyggere. Og dertil kommer 30 kommuner, der allerede i januar erklærede, at de også ville kobles på systemet, så deres borgere eksempelvis kan tage en cykel inde i Paris’ centrum og cykle hjem og aflevere den i et stativ i deres forstad.

Nådesløs kamp
Anlægsarbejderne ville være gået i gang allerede i denne måned, hvis ikke det var fordi J.C Decauxs amerikanske rival Clear Channel har fået en domstols ord for, at den i den frie konkurrences navn også har lov til først at byde på opgaven – de to giganter inden for outdoor advertising udkæmper nemlig i disse måneder en nådesløs kamp om at udruste europæiske storbyer med bycykler.

Det næste store slag kommer til at stå i London, hvor borgmester Ken Livingston fortæller The Times, at han i 2010 forventer at have 6.000 bycykler klar til bysbørnene. Borgmesteren indrømmer frejdigt, at han indfører gratiscyklen efter direkte inspiration fra Paris, og den væsentligste kritik han møder fra sin konservative rival Boris Johnson er, at det er alt for lidt: Fortjener londonerne kun et projekt, der tæller en tredjedel af antallet af cykler i Paris, spørger Johnson retorisk med henvisning til, at Paris officielt råder over 20.000 Vélib’er. Livingston replicerer, at bliver systemet lige så stor en stor succes som i andre europæiske byer, vil antallet fluks blive fordoblet.

Ligesom pariserne vil londonerne kunne cykle i en halv time ad gangen, hvorefter man uden beregning kan parkere cyklen i et autoriseret stativ efter eget valg, som der vil findes med 300 meters mellemrum i West End og City. Beholder man cyklen i længere tid, skal man derimod betale et gebyr.

I modsætning til det parisiske system, der finansieres ved hjælp af udendørs reklamer, vil de londonske bycykler dog blive betalt via lokale skatter, mens Barcelonas bycykler eksempelvis kører rundt takket være parkeringsafgifter fra biler.

Global dille
Stort set alle franske storbyer har eller er ved at anskaffe sig cykler, og det samme gælder flertallet af vesteuropæiske hovedstæder. I Mellemøsten vil Tel Aviv indføre en lignende ordning, og selv i det bilglade USA er storbyer som Chigaco, San Francisco og Washington hoppet på.