Britiske bombeeksperter udfører kontrollerede eksplosioner

Bil, der stod parkeret foran moské i Glasgow, uskadeliggjort ved kontrolleret eksplosion.

Britiske bombeeksperter udførte tirsdag en kontrolleret eksplosion på en bil, der stod parkeret foran en moské i Glasgow.

- Politiet ønsker at understrege, at der ikke er noget, der peger på en forbindelse mellem moskéen og de sidste dages begivenheder, siger en talsmand for politiet.

Lørdag bragede en firehjulstrækker gennem facaden på Glasgow lufthavn, og fredag blev der fundet to biler i det centrale London med sprængstof i bagagen.

Tidligere tirsdag oplyste politiet, at det har sprængt en mistænkelig pakke, der blev fundet uden for Hammersmith-stationen i London.

/ritzau/