Brandtrusler mod film om den russiske zars elskerinde

Ortodokse aktivister i Rusland har samlet underskrifter og truet med at brænde biografer ned i protest mod film om Ruslands sidste zar. Men denne gang er de måske gået for vidt.

Den kommende film Matilda om forholdet mellem den russiske zar Nikolaj 2. og ballerinaen Mathilde Kschessinska er instrueret af Aleksej Utjitel. Nikolaj 2. var søn af den danskfødte kejserinde Dagmar. Foto: PR-foto, Rockfilms Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Matilda« er årets mest omdebatterede film i Rusland, og så har den ikke engang haft premiere endnu.

Står det til modstanderne, så får den det heller aldrig. Filmen er nemlig krænkende for troende i den russisk-ortodokse kirke, mener de. Et parlamentsmedlem fra Vladimir Putins regerende parti meddelte forleden, at hun havde indsamlet 100.000 underskrifter for et forbud mod filmen.

På den modsatte side af sommerens hotteste kulturdebat i Moskva står russiske filmfolk og historikere. De advarer mod snigende censur og voksende pres på kunst og kultur fra religiøse kræfter i landet. Filmens instruktør, Aleksej Utjitel, afviser at bøje sig for presset eller redigere i det stjernespækkede historiske drama.

Stridens kerne er fremstillingen af Nikolaj d. 2, Ruslands sidste zar, der blev henrettet efter den russiske revolution i 1917.

Filmens handling tager udgangspunkt i den russiske tronfølgers ungdomsaffære med ballerinaen Mathilde Kschessinska, længe før han blev gift med den senere kejserinde Alexandra i 1894.

Filmen har ingen set, for den er ikke færdig. Men i en trailer vises ballerinaens ene bryst i et kort glimt, da en kjolestrop brister under en optræden på Skt. Petersborgs berømte Mariinskij-teater. Straks klippes til den unge unge tronarving, der ser til fra sin balkon, blussende og ude af sig selv over en umulig kærlighed.

Den to minutter lange trailer har imidlertid også gjort en række ortodokse og konservative aktivister ude af sig selv.

Årsagen er, at Nikolaj 2. blev helgenkåret af den russisk-ortodokse kirke for 17 år siden. Han og hans familie blev henrettet af bolsjevikkerne i 1918, og som helgen pryder hans ansigt i dag gyldne ikoner i russiske kirker.

Af den grund er det utilladeligt at  udpensle, at Nikolaj 2. - altså en helgen - skulle have haft kødelige lyster inden ægteskabet, mener modstanderne.

Troendes følelser krænket

»Du kan ikke røre helgener. Du kan ikke vise dem dyrke sex, fordi det krænker troendes følelser,« fastslog Natalja Poklonskaja, parlamentsmedlem for Vladimir Putins regerende parti i et interview med BBC.

Hun har i månedsvis stået i spidsen for en kampagne mod filmen, som også centrale kirkefolk har fordømt som »topmålet af vulgaritet«.

Andre har truet med mere radikale metoder. En organisation ved navn »Kristen Stat - Det Hellige Rus« har udsendt breve til hundredevis af russiske biografer, hvor de truer med at brænde biografen ned, hvis filmen vises.

Poklonskaja hævdede i denne uge, at aktivister har indsamlet 100.000 underskrifter og breve mod filmen, der nu vil blive sendt til den russiske anklagemyndighed.

Sagen minder om tidligere succesrige forsøg på at lukke ned for kulturbegivenheder, som konservative aktivister anser for usømmelige eller upatriotiske.

I begyndelsen af juli blev en længe ventet premiere på Bolsjoj-balletten i Moskva aflyst blev med få dages varsel. Officielt på grund af tekniske vanskeligheder.

Men ifølge det statslige nyhedsbureau TASS var den egentlige årsag, at forestillingen, der handlede om den sovjetiske danser Rudolf Nurejev, vovede at berøre hovedpersonens biseksualitet i mulig strid med Ruslands lov mod »propaganda for utraditionelle seksuelle orienteringer«.

Det er ikke en enlig svale.

Angreb avantgardekunst

For to år siden blev en russisk operainstruktør slæbt i retten under en anden lov om »fornærmelse af troendes følelser« for en opsætning af Richard Wagners Tannhäuser. Han blev efterfølgende frikendt. Men forestillingen blev taget af programmet og operaens direktør fyret.

En håndfuld kunst- og fotoudstillinger i Moskva er blevet ramt af hærværk til lyden af lignende slagord. For to år siden blev en udstilling af den sovjetiske avantgardekunstner Vadim Sidur angrebet af en kendt ortodoks aktivist.

Han mente, at to værker, der refererede til Jesus og Johannes Døberen, var en fornærmelse mod hans tro. Derfor forsøgte han at ødelægge dem.

De russiske magthavere har indtil nu forsøgt at sidde på to stole i de værdipolitiske opgør. Vladimir Putins kulturminister appellerer åbenlyst til de ultrakonservative, mens andre centrale figurer i Kreml ryster på hovedet af de mere radikale stemmer.

Noget tyder dog på, at også de ortodokse denne gang gabt over mere, end de kan sluge. I de tidligere sager har fremtrædende stemmer i Putins parti bakket op om kritikken. Men denne gang har Natalja Poklonskaja stået mere alene i partiet.

Gratis omtale

Mere end 40 russiske filminstruktører har underskrevet et åbent brev til regeringen, hvor de advarer mod en tilbagevenden til sovjettidens censur. Får Poklonskaja får sin vilje, så risikerer det at sabotere formidling af historiske kendsgerninger om zar-familien, advarer historikere.

Samtidig tilhører instruktøren ironisk nok den Kreml-tro fløj i kulturlivet. I 2014 var han blandt underskriveren på et brev, der støttede op om Vladimir Putins annektering af Krim-halvøen og interventionen i det østlige Ukraine.

»Hvordan kan nogen fordømme noget, de ikke har set?« spurgte Aleksej Utjitel i avisen Gazeta.ru.

Det spørgsmål stiller man sig også i Kreml, der i denne måned udbad sig en lukket visning af den foreløbige version af filmen.

Et muligt tegn på støtte ovenfra kom forleden, da Ruslands anklagemyndighed med flere måneder forsinkelse indledte en efterforskning af truslerne om afbrænding af biografer.

Det standser dog ikke aktivisterne.

Natalja Poklonskaja har søndag indkaldt til demonstrationer i Moskva mod filmen. Imens kan instruktøren i det mindste kan glæde sig over den massive gratis omtale af værket, der har premiere til oktober.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland