Ortodokse hærværksmænd tester Putins russiske system

Russiske museer frygter indgreb i den kunstneriske frihed efter at kristne ekstremister smadrede værker på en kunstudstilling. »Vort samfund er sygt,« siger direktøren for landets største kunstmuseum.

Udstillingen »Skulpturer, vi ikke ser« blev kort efter åbningen i Moskvas Manegebygning udsat for hærværk af ultraortodokse kristne, der påstår, at kunstværkerne fornærmer deres følelser. Efter hærværket blev hærværksmændene afhørt af politiet, men der er ikke sket yderligere i sagen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: De var de besøgende på museet, der reagerede først og hurtigst.

De råbende mænd var trængt ind i Manegebygningen, en af Moskvas fineste udstillingssteder, kort før lukketid.

»Sådan må man ikke fremstille Jesus Kristus!« skreg en af dem, en skægget mand klædt i sort, til de forbløffede museumsgæster.

Imens flåede en af hans medsammensvorne en linoleumsplade – udført af den sovjetiske kunstner Vadim Sidur – ned fra en lav sokkel, kastede den i gulvet og trampede på den.

»Nej, nej. Hvad er det, De gør?« spurgte en kvindelig besøgende på udstillingsstedet, der ligger blot få minutters gang fra magtens centrum i Kreml.

Men den skæggede mand fortsatte over til en afbildning af Johannes Døberens hoved. Han greb gipshovedet i den ene hånd og med den anden kylede han et keramikfad i gulvet, så det splintredes.

»De fornærmer vores følelser,« råbte den ortodokse aktivist.

Ordvekslingen kendes ganske eksakt, for hærværket mod kunstudstillingen i Moskva er usædvanligt veldokumenteret. Flere besøgende optog gerningsmændene på deres mobiler og lagde det hele op på de sociale netværk.

På optagelserne kan man også se en af de besøgende forsøge at standse hærværksmændene, eftersom ingen andre gør. En midaldrende kvinde stillede sig imellem de vrede mænd og kunstværkerne, der var en del af udstillingen »Skulpturer vi ikke ser«.

»I er troende! Så gå i jeres kirke og bed! Hjælp de syge og sultne børn i stedet for at smadre kunst,« siger hun på optagelsen.

De russiske myndigheders reaktion har indtil videre været noget mere tøvende end museumsgæsternes.

I alt blev fem kunstværker beskadiget, før politiet nåede frem. Og selv om gerningsmanden, Dmitrij Tsorionov, er offentligt kendt og endda råbende vendte tilbage til udstillingen to dage senere, har episoden ikke haft nogen retlige konsekvenser.

Topfolk fra Vladimir Putins parti har kaldt hærværksaktionen »uacceptabel«, og politifolk afhørte Dmitrij Tsorionov umiddelbart efter hærværket. Men lod ham så gå.

Der er indtil videre ikke rejst nogen sag mod den ultraortodokse aktivist, der er mest kendt for sine prædikener om, hvordan Gud har taget bolig i Vladimir Putin.

Episoden har skabt dyb bekymring blandt Ruslands internationalt anerkendte kunstmuseer. Har religiøse fanatikere fået carte blanche til at vandalisere kunstgenstande, hvis de påberåber sig deres russisk-ortodokse tro og loyalitet mod Kreml?

»Vores samfund er blevet sygt,« sagde direktøren for det verdensberømte Eremitage-museum i Skt. Petersborg, Mikhail Pjotrovskij, mens direktøren for Tretjakov-galleriet i Moskva appellerede til myndighederne om mere sikkerhed på museerne. Lederen af Ruslands præsidentielle menneskeretsråd, Mikhail Fedotov, sammenlignede de ortodokse hærværksmænd med »barbarer fra Islamisk Stat«.

Fængsel for at fornærme religiøse følelser

Angrebet er så meget desto mere uventet, fordi udstillingen består af værker og motiver, der findes på talrige museer og gallerier i det kunstglade Rusland. En af de beskadigede linoleumsplader viser en korsfæstet, nøgen Jesus. Det hvide gipshoved, der vakte den skæggedes vrede, hedder »Den halshuggede Johannes Døberen«.

De fleste af de angrebne værker er skabt af Vadim Sidur, der i 1960ernes og 1970ernes Sovjetunionen eksperimenterede med undergrundskunst med dengang forbudte religiøse motiver og i øvrigt selv var troende. Værkerne har været udstillet på et andet museum i Moskva i mere end 25 år.

Det er dog ikke første gang de ultraortodokse lader deres vrede gå ud over kunsten. Tilbage i 2006 endte en langt mere kontroversiel udstilling af satiriske værker om den russiske kirke med fyring af den pågældende museumsdirektør. Det blev set som en stor sejr for den religiøse lejr.

I 2013 blev sejren til lov. Vladimir Putins regerende parti vedtog, at fornærmelse af »religiøse følelser« nu kan give op til tre års fængsel. Loven blev fremsat, efter at medlemmer af punkgruppen Pussy Riot blev anholdt og fik to år bag tremmer for en anti-Putin aktion i Frelserkirken i Moskva. Modsat de religiøse hærværksmænd forårsagede Pussy Riot ingen materiel skade.

De ultraortodokse er blevet opmuntret af sejrene i kulturkampen og et tæt parløb med Kreml de senere år, siger en af Ruslands mest fremtrædende gallerister, Marat Guelman.

»Folk er overraskede over, at Sidurs værker gjorde disse folk vrede,« skriver han på Facebook.

»Men sagen er: Hvis kontroversielle udstillinger, der fornærmer, kan ødelægges, så kan de (de ultraortodokse, red.) smadre enhver udstilling. Der er vedtaget en lov om religiøse følelser, og nu afgør hver troende selv, hvad der fornærmer og hvad, der skal ødelægges,« advarer Guelman.

De ortodokse hærværksmænd citerede direkte fra loven om de religiøse følelser under deres hærgen i Manegebygningen.

Med samme lov i hånden har Tsorionov og hans gruppe, der kalder sig »Guds Vilje«, tidligere afbrudt teaterstykker og forsøgt at blokere indgangen til Moskvas Darwin-museum. Tsarionov er måske mest kendt for sin urokkelige støtte til Vladimir Putin, der ifølge ham er »et levende tempel«.

Magthaverne i Kreml har de senere år smedet en stadigt tættere alliance med den russiske kirke, herunder med det få år gamle forbud mod såkaldt homoseksuel propaganda. Også annekteringen af Krim-halvøen blev sat ind i en religiøs kontekst, da Vladimir Putin sidste år sammenlignede Krim med Tempelbjerget i Jerusalem.

Tilnærmelsen har givet stadigt større rum til religiøse ekstremister som Dmitrij Tsarionov, siger den fremtrædende debattør og radiovært Viktor Sjenderovitj.

»Hvis ikke staten tager afstand fra ham, så betyder det enten, at staten selv er kriminel og deler hans kriminelle overbevisning, eller at der ikke er nogen stat mere,« skriver Sjenderovitj i en kommentar.

Lovovertrædelse øger interessen

Udstillingen genåbnede i sidste uge efter flere dages oprydning. I stedet for de ødelagte værker ligger der nu røde sedler, som forklarer, at »værket er beskadigt ved en kriminel handling«.

»Det viser, at disse mennesker mener, at de kan overtræde landets love – at det er rigtigt at overtræde landets love – og at de kan lave vandalisme på offentlige steder uden at blive straffet,« siger Jelena Karnejeva, talskvinde for Managebygningen.

Hvis formålet var at sabotere udstillingen, så har hærværksmændene dog ikke haft held med deres forehavende. Antallet af besøgende har været rekordstort, siden udstillingen genåbnede i sidste uge, oplyser Jelena Karnejeva.