Bombe sprænger foran Israels ambassade i Cairo

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EGYPTEN: En mindre, hjemmelavet bombe eksploderede tirsdag foran den israelske ambassade i Cairo. Det oplyser sikkerhedskilder ifølge flere nyhedsbureauer.

Det vurderes ifølge Reuters, at bombeangrebet var rettet mod en politibil snarere end mod selve ambassaden, og der var ikke nogen, der kom til skade, da bomben eksploderede.

Siden militærets afsættelse af Mohamed Morsi fra præsidentposten i juli har militante grupper optrappet antallet af angreb i Egypten.

Der er endnu ingen, der har indrømmet at stå bag tirsdagens bombeangreb.

BNB/Reuters