Asylsystem undgår skelsættende rystelse

EU-landene ånder lettet op, efter at EU-Domstolen tirsdag har slået fast, at de ikke er forpligtede til at udstede humanitært visum til folk, der møder op på ambassaderne for at få visum med henblik på at søge asyl, fordi de risikerer at blive sendt tilbage til inhumane forhold.

Syriske flygtningebørn i en af de uofficielle flygtningelejre i nabolandet Libanon. Det var på Belgiens ambassade i Libanon, at et syrisk par med tre mindre børn bad om visum med henblik på at kunne søge asyl i Belgien. De belgiske myndighederne sagde nej, og det var helt på linje med EU-lovgivningen, har EU-Domstolen nu slået fast. / AFP PHOTO / JOSEPH EID Fold sammen
Læs mere
Foto: JOSEPH EID

Der blev draget et lettelsens suk i mange europæiske hovedstæder tirsdag, hvor EU-Domstolen kom med en af årets mest imødesete afgørelser. Nemlig en afgørelse af spørgsmålet om, hvorvidt EU-landene er forpligtede til at udstede humanitære visum på deres ambassader til folk, der ønsker visum med henblik på at søge asyl, fordi de risikerer at blive sendt tilbage til tortur eller inhumane forhold.

Svaret fra EU-domstolen er nej, og det har medført stor lettelse i EU-landenes hovedstæder, fordi den modsatte konklusion ville have rystet hele det nuværende asylsystem, hvor man kun kan søge asyl, når man ankommer til et EU-land.

Flere humanitære organisationer havde derimod håbet på en anden dom, fordi det kunne åbne for en sikrere vej for flygtninge til Europa, så de ikke behøver at tage en potentiel livsfarlig tur over Middelhavet.

Den konkrete sag er en udløber af, at de belgiske myndigheder i oktober sidste år afviste at udstede visum til et kristent syrisk ægtepar med tre mindre børn, som mødte op på Belgiens ambassade i Libanon for at få visum med henblik på at søge asyl i Belgien. Det syriske par klagede over visumafvisningen, fordi manden allerede havde været udsat for tortur i Syrien. Og i sidste måneds indstilling fra generaladvokaten, som EU-Domstolen ellers typisk vælger at følge, blev der lagt op til at give det syriske par medhold.

Det fik straks advarselslamperne til at blinke særdeles rødt hos en række regeringer i EU-landene, herunder hos den danske regering. Hele 13 EU-lande og EU-Kommissionen har således bakket den belgiske regering op i sagen og argumenteret med, at det ville have uoverskuelige konsekvenser at give det syriske par medhold, fordi det reelt ville åbne for asylsøgning via ambassaderne. EU-landene har også argumenteret med, at det ikke er en del af visumlovgivningen, at man skal kunne bruge et visum til at søge asyl.

»Jeg er selvfølgelig yderst tilfreds med, at EU-Domstolen har lyttet til Danmark og de andre EU-lande og er nået frem til en fornuftig afgørelse. Det ville få uoverskuelige konsekvenser og være helt uacceptabelt, hvis EU-Domstolen havde ment, at vi i fremtiden ville være forpligtet til at give visum med det formål at indrejse og søge asyl. Det ville åbne hoveddøren til Europa på vid gab og dermed direkte modarbejde de opstramninger, vi har gennemført for at få styr på tilstrømningen til Danmark,« lyder det fra udlændingeminister Inger Støjberg (V) i en skriftlig kommentar.

Og netop hensynet til den eksisterende asyllovgivning fremhæver EU-Domstolen i sin afgørelse:

»Ifølge Domstolen ville en mulighed, hvorefter tredjelandsstatsborgere kunne indgive visumansøgninger med det formål at opnå international beskyttelse i en medlemsstat efter eget valg, være til skade for den generelle opbygning af den ordning, som EU har indført for at fastsætte, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse,« hedder det i dommen.

Det grundlæggende juridiske argument lyder endvidere, at den europæiske lovgivning for visum til Schengen-området omfatter kortere ophold af op til 90 dages varighed, hvilket en asylansøgning er i strid med.

Også den belgiske statssekretær for migration, Theo Francken, jubler over dommen. På Twitter takker han 13 andre EU-lande for støtten og langer ud efter NGOer for at ville »åbne EUs grænser på ambassader.«

Blandt de humanitære organisationer, der havde håbet på, at en anden dom kunne føre til en skelsættende forandring af det europæiske asylsystem, vil der til gengæld være skuffelse.

»Dette er en meget skuffende dom menneskeligt set, fordi den efterlader mange flygtninge i hænderne på menneskesmuglere og med risiko for at drukne i usikre både,« siger Steve Peers, der er professor i EU-ret ved Essex Universitet, til Financial Times.