De 28 NATO-lande blev torsdag enige om, at NATO skal flytte sin sydflåde i Middelhavet på fem krigsskibe til Det Ægæiske Hav for at hjælpe Tyrkiet og Grækenland med overvågning og efterretninger i kampen mod menneskesmuglere.

Fra september og tre måneder frem er det i forvejen planlagt, at det danske krigsskib »Absalon« skal være en del af denne flåde, og »Absalon« kommer dermed til at deltage i en overvågning, som skal bruges i kampen mod menneskesmuglerne.

»Den danske regering mener, at det er en god idé, fordi vi grundlæggende synes, at udfordringen er så stor, at vi skal bruge alle de værktøjer, vi kan, for at få stoppet de her menneskesmuglere,« siger forsvarsminister Peter Christensen (V).

NATO-beslutningen kommer efter en anmodning fra Grækenland, Tyrkiet og Tyskland, der onsdag aften blev enige om, hvordan operationen kan forløbe. NATO-flåden får som opgave at lave overvågning med avanceret udstyr, som også Absalon har, og sende efterretningerne til den tyrkiske og græske kystvagt, der får selve rollen med at jagte menneskesmuglerne.

Det er derfor heller ikke forsvarsministerens forventning, at »Absalon« kommer til at jagte menneskesmuglere eller samle flygtninge og migranter op. Men møder skibet flygtninge og migranter i nød, vil de blive samlet op og sejlet til den tyrkiske kyst.

Peter Christensen fremhæver, at det er lykkedes Grækenland og Tyrkiet trods årtiers territoriale stridigheder at blive enige om operationen. En del af aftalen er, at den tyrkiske kystvagt ikke opererer i græsk farvand – og omvendt. De to lande er også enige om, at alle flygtninge og migranter, der samles op af NATO-skibe, skal transporteres til Tyrkiet.

Omkring en million flygtninge og migranter har det seneste år – med hjælp fra menneskesmuglere – taget turen fra Tyrkiet til en række græske øer og videre op gennem Europa. Og med de seneste russiske bombardementer i Syrien vil strømmen af syriske flygtninge øges yderligere.

Usikker effekt

Med bidraget fra NATO vil Tyrkiet og Grækenland få bedre chancer for at bekæmpe menneskesmuglerne, men hvor meget mere effektiv den kamp kan blive på grund af NATO-indsatsen, vil Peter Christensen ikke byde på.

»Det tør jeg slet ikke gisne om, fordi det handler også om, hvordan man så bruger den viden og de informationer, som NATO kan bidrage med. Immigrationsudfordringen for Europa er ikke løst med den beslutning i dag. Det ville være at skyde for højt,« siger han.

NATOs øverste militære leder har givet ordre til, at NATOs sydflåde, der i øjeblikket består af fem krigsskibe og er under tysk kommando, med det samme sætter kursen mod Det Ægæiske Hav. Samtidig skal den militære ledelse udarbejde en plan for implementeringen, som NATOs øverste politiske organ skal godkende senest den 24. februar. I forhold til, at ideen blev lanceret af Tyrkiet og Tyskland i mandags, er det rekordfart for en politisk beslutning i NATO, hvor det kan tage lang tid at skaffe opbakning fra alle 28 lande.

»Jeg glæder mig især over, at der var et politisk ønske fra alle lande om, at det her skulle gå hurtigt, fordi det er åbenlyst, at når vejret bliver bedre igen, så vil menneskesmuglingstrafikken stige,« siger forsvarsministeren.

Støtterolle sikrer bred opbakning

Andre NATO-landes bekymringer ved at deltage i en sådan operation er overkommet ved, at NATO »kun« får denne støtterolle med overvågning og deling af efterretninger, men ikke skal jagte menneskesmuglerne. Blandt andre USA har haft bekymringer i den henseende, men den foreslåede indsats kan USA bakke fuldstændig op om.

»Det er et kriminelt netværk, som udnytter disse stakkels mennesker. Det er en organiseret smugleroperation, og ved at tackle den vil vi også skabe den største humanitære effekt,« sagde USAs forsvarsminister Ashton Carter på et pressemøde i Bruxelles torsdag.

Flere krigsskibe kan komme på tale

De fem krigsskibe i NATOs sydflåde, som nu har sat kursen mod Det Ægæiske Hav, er fra Tyskland, Tyrkiet, Grækenland, Italien og Canada, men det er muligt, at flere lande vil sende krigsskibe til NATOs sydflåde, så overvågningen kan blive endnu bedre.

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, understregede på sit pressemøde, at NATO længe har været engageret i flygtninge- og migrantproblematikker, men har fokuseret på at bekæmpe de grundlæggende årsager til, at folk flygter. Han gav den langvarige indsats i Afghanistan som eksempel. Han vil ikke udelukke, at NATO kan komme til at gøre endnu mere i fremtiden.

»Nu øger vi (indsatsen, red.) med NATOs stående sydflåde, som vil hjælpe de tyrkiske myndigheder og de græske myndigheder og EU. Men vi vil konstant evaluere, om der er behov for at gøre mere,« sagde Stoltenberg.