NATO-støtte til kamp mod menneskesmuglere tager form

NATO-landene har bedt NATOs militærkomité vurdere mulighederne for, hvordan NATO kan bidrage til en tysk-tyrkisk-græsk operation, der skal bekæmpe menneskesmuglere i farvandet mellem Grækenland og Tyrkiet.

De 28 NATO-lande blev torsdag formiddag enige om, at NATOs militærkomité skal se på, hvordan alliancen kan bidrage i kampen mod menneskesmuglere i farvandet mellem Grækenland og Tyrkiet. Her er det en flygtningebåd, som er blevet forladt på en strand på Lesbos. Fold sammen
Læs mere
Foto: YANNIS BEHRAKIS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BRUXELLES: De 28 NATO-lande er torsdag formiddag blevet enige om, at NATOs militærkomité skal se på, hvordan NATO kan bidrage i kampen mod menneskesmuglere i farvandet mellem Grækenland og Tyrkiet. Det sker, efter at Grækenland, Tyrkiet og Tyskland sent onsdag aften blev enige om, hvordan en sådan operation kan se ud.

Det bekræfter USAs forsvarsminister, Ashton Carter, på et pressemøde i forbindelse med NATOs forsvarsministermøde i Bruxelles.

»Jeg har i dag rost Tyskland, Tyrkiet og Grækenland for at finde sammen om dette forslag. Vi har anbefalet, at NATOs militære myndigheder nu kommer med sine råd til implementeringen, som Militærkomitéen så vil se på,« siger Ashton Carter.

Han tilføjer, at de 28 NATO-lande »indikerede en vilje til at støtte og være en del af en sådan operation.«

Danmarks forsvarsminister Peter Christensen (V) meldte allerede ud onsdag, at den danske regering er »positiv« over for idéen om en NATO-indsats i kampen mod menneskesmuglere, men flere lande skulle onsdag aften og torsdag morgen diskutere det med hovedstæderne.

Det egentlige gennembrud i forhandlingerne kom onsdag aften, da Grækenland bakkede op om en sådan NATO-indsats. De to NATO-lande Grækenland og Tyrkiet har i årtier har været uenige om territoriale rettigheder i farvandet mellem de to lande, og enighed mellem de to lande om betingelserne har været nødvendigt. Omkring en million flygtninge og migranter har det seneste år taget turen fra Tyrkiet til en række græske øer.

NATO har allerede både en stående flåde og overvågningsfly i den østlige del af Middelhavet, og NATOs rolle ser især ud til at blive overvågning og at dele efterretninger om menneskesmuglere med de tyrkiske og græske kystvagter. Ifølge en række tyske medier er Grækenland indforstået med NATO-støtten mod menneskesmuglerne på betingelse af, at tyrkiske skibe ikke operere i græsk farvand - og omvendt. Skulle flygtninge blive samlet op af et NATO-fartøj, så skal de fragtes til den tyrkiske kyst.

USA har også haft bekymringer over en større NATO-indsats mod menneskesmuglere, fordi USA ikke mener, at det er forsvarsalliancens opgave at håndtere flygtninge- og migrantkrisen. Men netop en sådan støttemission, hvor NATO bidrager med overvågning og efterretninger giver god mening, fordi det kan hjælpe tyrkerne og grækerne med at håndtere krisen, uden at hovedansvaret bliver placeret hos NATO.

»Der er et kriminelt netværk, som udnytter disse stakkels mennesker, så det er en organiseret smugleroperation, og at tackle den vil også skabe den største humanitære effekt,« siger Carter.

Hvis NATO skulle have en større rolle i håndteringen af flygtningekrisen, kunne det ende med at udstille NATO som ude af stand til at løse den krise, og det ville være vand på Ruslands mølle. Også derfor har amerikanerne foretrukket et mindre NATO-bidrag, som nu er på bordet.

Opgaven er da heller ikke helt ny for NATO. Siden 2001 har NATO kørt operationen Active Endeveaur i Middelhavet, hvor NATO-skibe har patruljeret og overvåget Middelhavet - især ruten mellem Nordafrika og Europa - for at afskrække terrorister. Operationen har også omfattet våbensmuglere, som flere tilfælde har været de samme personer som menneskesmuglere.