Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Råberiet

01DEBUlrik-Hoey-Groft-Sagt-.jpg
Ulrik HÔøΩy Groft Sagt Fold sammen
Læs mere

Det er sært, at Søren Pind ikke kan aflæse sig selv. Han er totalt elitær og eksklusiv, begavet og følsom og følgelig træt af råberiet på de sociale medier. Pind mener sågar, at råberiet har nået et højdepunkt, et Zenith, og det er ligeså forskrækkeligt, som det er forfærdeligt, hvorfor vi ifølge Pind bør nedstige til større livsfylde i form af koncentration, fordybelse, sammenhæng, meningsfuldhed.

Mindfulness, tilføjer vi for egen regning, og når det forholder sig sådan og så åbenbart hæderligt og lødigt, så meld dig ind i naturen! Kære Søren Pind, meld dig ind i den jyske skov! Vend ryggen til alt det bras, du kommer fra. Man får sine københavnske sammenbrud, det er rituelt, det er stress, det er discount. Du kender din Kingo: forfængelighed, forgængelighed. Velkommen i den jyske skov!