Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Pour Macron

24DEBHans-Hauge-124219.jpg
Hans Hauge
Læs mere
Fold sammen

Det er nok sandt, hvad Bjørn Bredal spår om fremtiden i Politiken: Emmanuel Macron bliver den næste franske præsident. Og det bliver underholdende. Francois Fillon er den eneste, der vil styrke national identitet, begrænse indvandringen og kæmpe i mod multikulturalismen. Macron, Hollande-avataren, ved man ikke noget om. Han er uden politisk erfaring. Han er forførende og blev engang forført. Han er en fiks og ung udgave af Trump. Han har sagt lige så mange underlige ting som Trump. Macron troede, Guyane var en ø. Han har kaldt fransk kolonipolitik en forbrydelse mod menneskeheden. Det underholdende? Jo, vent blot. Hans stenrige kone, Brigitte, var hans lærer i gymnasiet, hvor hun forførte ham. Trump har en ung kone, Macron en moden. Hun er tyve år ældre end lille Emmanuel og har seks børnebørn. Der bliver virkelig noget at skrive om i den kulørte presse og hos Charlie Hebdo.