Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Købmandsmentalitet

05DEBjeve-Hans-Hauge-172326.jpg
BMINTERN - Hans Hauge
Læs mere
Fold sammen

Videnskabsmænd har mange begreber, hvormed de beskriver virkeligheden. Tag nu en »migrationsforsker«, Martin Lemberg-Pedersen. Med udsigt til Limfjordens vande sidder han og laver Global Refugee Studies oppe i Aalborg. Pedersens far var nok ikke Sparkøbmand eller grisehandler. Pedersen har nemlig et analytisk redskab, som han kalder »købmandsmentalitet«, »købmandsånd« og endnu værre »studehandel«. Det bruger han i forbindelse med, at Somalia kræver en somalier udleveret. Kulturhistorisk set blev udtrykket brugt af tyskerne om de forhadte englændere under Første Verdenskrig. Englændere havde købmandsmentalitet, men i dag præger den både danskere og europæere. Den har endog smittet af på Somalia. Og derfor er Pedersen meget bekymret. Vi går ud fra, at migrationsforsker Pedersen handler i SuperBrugsen i Vejgaard, når han cykler hjem til Hasseris fra sit kontor på AUC.