Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Klatvis hjælp til lappeløsninger

Edith Thingstrup. Fold sammen
Læs mere

Tolv humanitære organisationer er gået sammen med Danmarks Radio om den såkaldte »Danmarks Indsamling«. Det handler om at skrabe penge sammen til aktiviteter i ulandene.

I år er Danmarks Indsamlingens tema enkelt: »Mod uretfærdighed«. Men kunne man forestille sig et slogan, der lød: »For uretfærdighed«? Næppe. Dermed er Danmarks Indsamlingen dumpet i den såkaldte ikke-test, der siger noget om, hvorvidt en sætning reelt har noget indhold.

Det er også en smule uklart, hvad uretfærdigheden egentlig handler om. Er det den uretfærdighed, der består i, at ulandene typisk er styret af diktatorer?

Måske skulle ulandsorganisationerne have droppet det misvisende slogan »mod uretfærdighed« og valgt det mere kedelige og retvisende: »klatvis hjælp til lappeløsninger«.

Hvis man bilder os ind, at vi kan redde verden fra uretfærdighed, skal man ikke blive overrasket, hvis vi bliver kyniske og påholdende, når det viser sig at være en stor fed løgn.