Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Christian Marcussen
I dokumentaren »Metoo: Sexisme bag skærmen« fortæller nuværende og tidligere TV 2-medarbejdere om en udpræget sexistisk kultur på TV 2.
Dette kødmarked på Kvægtorvet i Odense stod i høj grad på, mens Michael Dyrby var nyhedschef og direktør på kanalen. Derfor har mange også været interesserede i at spørge ham, hvordan sådan en sexistisk kultur dog kunne opstå.
Især da det kom frem, at Dyrby skulle have sagt til en medarbejder, at hun aldrig ville blive til noget på TV 2, fordi hun var for gammel, og fordi han ikke gad kneppe hende. Ligesom han efter sigende skulle have »råsnavet« en menig, kvindelig medarbejder til en jubilæumsfest.
Dyrby siger beklagende, at han »burde have set den sexisme, der nu bliver beskrevet«.
Det minder Groft sagt om, hvordan man nogle gange ikke kan se skoven for bare træer. Eller sexismen for bare medarbejdere, man selv har tungen i.
SF som julemænd
Hans Hauge
Aldrig har der været så mange børn, som har brug for »julehjælp«, udtalte SFs Pia Olsen Dyhr i forbindelse med finansloven. Man skulle jo næsten tro, at Socialistisk Folkeparti var blevet et kristeligt folkeparti, siden de går så meget op i børn og juleglæde.
Det lyder dog underligt, det med det voksende behov for julehjælp. Der bliver som bekendt flere og flere muslimer i dette land; og dermed færre og færre som fejrer Jesu fødsel. Mon der blot for SFs vedkommende er tale om sentimentalitet. Har Pia Olsen Dyhr læst for meget Peters Jul som barn? Tænker hun på den fattige dreng? For det er vel ikke populisme? Nej, det kan ikke forenes med kristen socialisme, kan det?