Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Europa beror på massiv, racialiseret statsvold, mener Jonas Eika. Javel, ja ...

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Uhyggen breder sig

Bent Blüdnikow

En af vore mest markante litterære stemmer hedder Jonas Eika. Den lovende forfatter har udgivet flere romaner, fået Blixenprisen og fik Nordisk Råds Litteraturpris blandt andet for sin evne »til at tale ind i samtidens politiske udfordringer,« som det hed i Nordisk Råds prisbegrundelse.

Den unge forfatter hviler da heller ikke på laurbærrene og har kritiseret statsminister Mette Frederiksen og dennes regering »for at have overtaget den tidligere regerings racistiske sprog og politiker …«

I et indlæg i Politiken, hvor ellers?, skriver han nu om Polens forsøg på at bremse flygtningestrømmen: »De europæiske nationalstater er i gang med at befæste en racistisk og globalt ulige orden, som har dybe, historiske rødder. Europa beror på massiv, racialiseret statsvold, historisk såvel som i dag.«

Den slags modig tale kræver priser og han bør snart får Kronprinsens kulturpris eller Grundtvigsk Forums hæderspris næste år. Tidsånden blæser i venstre retning, og som P.A. Heiberg bemærkede i 1790, så hænger man ordener på idioter.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Krammefrie zoner

Peter Nedergaard

I det seneste tiår har der indsneget sig en dum uvane i danskeres omgang med hinanden. Så snart to eller flere mennesker mødes, som måske ikke engang kender hinanden særlig godt, forventes det, at det store krammeshow går i gang. Så skal alle og enhver kramme med hinanden, hvor man på fransk vis tager armene om hverandres kroppe og placerer hovederne kind mod kind. Hvad er der galt med de gode, gammeldags håndtryk? Under coronaen ophørte denne besynderlige form for kulturel appropriation, men så snart lettelserne i coronarestriktionerne kom, var det overdrevne klammeri så småt begyndt igen. Nu får vil heldigvis en vinter, hvor alt tyder på, at vi får de krammefri zoner tilbage for en stund.