Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Groft sagt: Det er selvfølgelig svært at smide en fire meter høj vølvebuste af Ane Halsboe-Jørgensen i kanalen

Bent Blüdnikow. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Historikere er skide besværlige!

Bent Blüdnikow

Berlingske kan fortælle, at der i 2024 kommer et museum for nordisk mytologi. Og hold på vikingehatten og brillerne, for man har inviteret Jim Lyngvild med for at skabe et sted, »der bryder med traditionelle museumstanker«, kan Berlingske berette. Museet skal ligge ved Køge og skal fokusere på overgangen fra nordisk mytologi til kristendom. Lyngvild har den idé at lade opføre en 3-4 meter høj vølvebuste med kulturminister Ane Halsboe-Jørgensens ansigtstræk. Og nej, det er endnu ikke 1. april.

Jim Lyngvild er ganske upåvirket af den kritik, som blandt andet denne Groft sagt-skribent har fremsat af hans erotiske fantasier, der gør det ud for kongeportrætter: »Jeg forstår ikke den holdning med, at museer og udstillinger ikke må være underholdende.«

Sandt nok og med en 3-4 meter høj vølvebuste af Ane Halsboe-Jørgensen er underholdningen i top og så er den i øvrigt svær at smide i kanalen.

Peter Nedergaard. Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Vaccinefradrag

Peter Nedergaard

Mange undrer sig over, at der stadig findes en restgruppe, som ikke lader sig vaccinere. Problemet hermed er, at et stort smittetryk i denne gruppe breder sig til de vaccinerede grupper. Groft sagt er imidlertid altid i det konstruktive hjørne. Vi ved fra andre områder, at økonomiske incitamenter virker. Gør man det mere attraktivt at tage et arbejde i stedet for ikke at gøre det, vil det medføre, at flere tager et stykke arbejde.

Samme logik foreslår vi overført til vaccineområdet. Hvis man kan påvise, at tilbudte vacciner er taget, bør det udløse en økonomisk fordel. Vi foreslår som udgangspunkt, at der gives et skattefradrag på 10.000 kroner for ét stik, 20.000 kroner for to stik og 30.000 kroner for tre stik. Vores model medvirker til en samfundsmæssig god adfærd. Den er god nationaløkonomi. Der er vist ingen gode grunde til at gå imod den, vel?