Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Dyr i kirken

05DEBjeve-Edith-Thingstrup-.jpg
BMINTERN - Edith Thingstrup Fold sammen
Læs mere

Folkekirkepræsten Dorthe Thaulov inviterede forleden en dyretelepatør til et arrangement i Gislinge Kirke. Her gennemførte clairvoyante Ditte Young en samtale med hesten Niño. Han var en snakkesalig hest, der var »frisk og nysgerrig på livet« – selv om han velsagtens var død. Det vakte opsigt. Men efter en samtale med sognepræsten konkluderer Roskildes biskop, at det ikke er i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag at tale med dyr, fremgår det af en pressemeddelelse fra Roskilde Stift. Biskoppen henviser til »legenden om, hvordan Frans af Assisi prædikede for fuglene«. Frans var ganske vist en katolsk helgen, men sådan er der så meget. »Ved samtalen var der enighed om, at der ikke er noget principielt problem i at invitere til folkekirkelige arrangementer med foredragsholdere, som har et andet trosgrundlag end kristendommen,« hedder det. Helt logisk – for moderne biskopper stiller også altid gerne kirken til rådighed for muslimske imamer. Og det er jo ét fedt med dyretelepatører. Men bare rolig. Man kommer aldrig til at høre en »klimabenægter« foredrage om, at verden næppe går under foreløbig. Lidt religiøs er man vel i den rummelige velfærdsstatslige danske protestantiske (?) folkekirke.