Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Lektor emeritus Ole Witt-Hansen hævder i Berlingskes kronik, at teologen, forskningsminister Esben Lunde Larsen ikke kan være forskningsminister, når han forfægter kreationistiske anskuelser, der i 100 år har været forvist fra det naturvidenskabelige fakultet. Ole Witt-Hansen er tidligere, i sin kritik af gymnasiereformen, blevet oplyst af tankens lyn, men som andre fanatisk troende ateister går han amok, når han lugter kristenblod. Kreationisme er den bogstavelige tro på Det Gamle Testamentes Genesis. Dette har ikke noget at gøre med troen på et skabende princip som første årsag. Denne tro kan naturvidenskaben hverken verificere eller falsificere. Med sine politiske udtalelser har Esben Lunde Larsen hidtil demonstreret en langt mere kompetent forståelse af forskningens væsen og vilkår end nogen af sine forgængere. I sin ateistiske ophidselse har Ole Witt-Hansen åbenbart glemt, at man udmærket kan vurdere smagen af en omelet, selv om man ikke kan lægge æg, og at en læge ikke behøver være alkoholiker for at behandle alkoholikere. Af Ole Witt-Hansens titel fremgår da også, at han ikke var gymnasieelev, selv om han underviste gymnasieelever.