Groft sagt har siden 1999 været Berlingskes mest polemiske spalte. Teksterne er alene udtryk for skribenternes holdninger, og målet er at udtrykke sig med skarphed og vid. Kommentarer modtages gerne på debat@berlingske.dk.

Alternative fakta

24DEBHans-Hauge-124219.jpg
Hans Hauge
Læs mere
Fold sammen

»Få ting har skabt mere ulykke end nationalstaten,« påstår Politikens Marcus Rubin. Alternativt faktum nr. 1. Og hvad mon de andre »få ting« er, der har skabt større ulykker? Alternativt faktum nr. 2 lyder: »Der var engang for ikke så længe siden, hvor verden var åben«. Hvornår mon verden var åben? Jo, da Obama var præsident (og Løkke statsminister). Med tusinder af droneangreb? Med voldsomme raceoptøjer? Alternativt faktum nr. 3: »Nationalromantikken har kronede dage«. Den havde, da Ingemann skrev romaner, og folkestyret blev indført. Og det var en stor ulykke, synes Rubin. Men i dag? Nonsens. Alternativt faktum nr. 4: »Troen på stammen« har ført til »katastrofale krige«. Hvilke? Der var fred i nationalismens Europa fra 1871 til 1914, og hvilke krige har de nordiske stammer udkæmpet efter 1814? Og hvad er Rubins alternative løsning? Samarbejde på tværs af grænser. Hvor genialt. Men hvorfor skal der være grænser, når der ikke skal være nationer?