Troldmanden bag gardinet

Idéen i »The Adjustment Bureau« over sci fi-forfatter Philip K. Dicks novelle er, at en magtinstans kontrollerer vores skæbner. Det er en svær præmis.

Selv engle kan blive trætte af jobbet, men da det sker for Harry (Anthony Mackie) i »The Adjustment Bureau« får det konsekvenser for hele verdens magtbalance. Intet mindre. Vi mennesker styres nemlig ikke, som vi går rundt og tror, af vores frie vilje. Vi kontrolleres af en overordnet magtinstans, et reguleringsbureau med en såkaldt formand og hans håndlangere, englene.

Fordi Harry et kort øjeblik falder i søvn på en bænk, opdager han ikke, at filmens hovedperson tager bussen på arbejde. Planen var, at Harry skulle få ham til at spilde sin kaffe og gå gennem parken, men nu spilder han i stedet kaffen ud over sin drømmekvinde på bussen.

Matt Damon spiller politikeren David Norris, hvis skæbne har været kortlagt, siden han blev født. Han skal være USA’s næste præsident, ellers vil det gå så grueligt galt for verden, har reguleringsbureauet forudset. Derfor er det nu Harrys opgave, at sørge for, at alt går som planlagt. Men da David møder Elise (Emily Blunt), oplever han for første gang noget, der fortrænger hans behov for at indtage den politiske scene og blive elsket af fremmede.

»The Adjustment Bureau« bliver de elskendes kamp for at undgå deres skæbne, og det er i høj grad takket være det sexede samspil mellem Matt Damon og Emily Blunt, at man hen ad vejen tilgiver filmens hovsa-agtige plot.

Det er ellers ingen ringere end Philip K. Dick, der har skrevet filmens forlæg, novellen »Adjustment Team« fra 1954. Men der er en grund til, at så mange andre af sci-fi-forfatterens filosofiske noveller længe før den har fundet vej til film som »Blade Runner«, »Total Recall« og »Minority Report«. Philip K. Dicks novelle er en skarpt vinkel sag om en mand, der resignerer og affinder sig med sin skæbne. Det er der ikke meget dramatisk plot i undervejs, og instruktør og manuskriptforfatter George Nolfi har sat sig selv på en svær opgave ved at omsætte det til spillefilm. Det, efter eget udsagn, godartede reguleringsbureau repræsenteres af mænd i jakkesæt og bløde fedoraer, og ligner dermed reminscenser fra en gammeldags science fiction film. Ligeledes virker det fjollet, at de render rundt med notesbøger med tegnede streger over menneskenes livsbaner og kan gå igennem Manhattans metafysiske rammer ved at gå ind og ud af døre til mystiske parkeringskældre. Men kun når de har hatte på. Og sideplottet med den tvivlende engel Harry, der ikke kan stå for de to elskendes problemer kikser qua sin sentimentalitet.

Dertil kommer, at de jakkesæt-klædte mænd (deriblandt en velvalgt John Slattery, Roger Sterling fra »Mad Men«) simpelthen finder på reglerne for plottet undervejs.

Men, men, men. Det er er en spændende præmis, der dominerer »The Adjustment Bureau«, og man følger medvilligt med Matt Damon og Emily Blunt på deres rebelske jagt på den frie vilje til kærlighed.