Tilværelsen som truckfører med kone og tre børn har gjort Kurt til en lykkelig mand. Indtil hans nye nabo, den uhyre succesrige og ditto selvtilfredse læge dr. Petter, braser ind i Kurts lille hus med sit flyttelæs og bogstaveligt talt smadrer hans liv.
Dr. Petter er nemlig, som han selv siger, »meget vigtigere« end Kurt, der jo »kun er truckfører«, og det værste er ikke, at Kurts kønne arkitektkone, Anne-Lise er enig, men at Kurt selv pludseligt alt for tydeligt ser pointen i Dr. Petters penge, pool – og ikke mindst – hans personsøger. Sådan én vil Kurt også have, så han og hans tro væbner, familiens yngste dreng Bud, udgiver sig for læger på det lokale hospital, hvor de ordinerer franskbrød med plaster mod stærke mavesmerter og fjerner skoldkopper med farvelade. Vupti, så er det ordnet.
Men Kurt bliver afsløret, og den selvtilfredse politimester og ditto statsminister med valgsloganet »Jeg er dejlig og populær«, giver ham en kæmpebøde. Men pludselig tager Kurt revanche, og da han sælger en diamant, han er kommet i besiddelse af, for 50 millioner, advarer guldsmeden ham: »Det er ikke alle, der kan finde ud af at komme til penge. Man kan blive ret grusom af det.«
Og hvad gør Kurt?
Den norske animationsinstruktør Rasmus A. Sivertsen gør med andre ord ikke noget forsøg på at camouflere moralerne i »Kurt blir grusom«.
Producerne er norske Qvisten Animation og danske A. Film, der stod bag »Terkel i Knibe« og gerne vil sammenligne med sidstnævnte vanvittigt politisk ukorrekte animationsfilm. Men Kurts rå tone og sorte humor er blot en stil, mens indholdet er så moraliserende forudsigeligt, at det gode grin fortoner sig i et hø hø.
Filmens streg er original, næsten smuk, med sine let kubistisk inspirerede figurer og sprællevende, farvestrålende bybilleder. Kurts lange cykelstyr af et overskæg er i sig selv et studie i komik, når det hopper, danser eller lyner i takt med sin ejermands følelsesliv. Men det trætter at få selv sunde pointer råbt ind i hovedet.
