Jonathan Safran Foers roman »Ekstremt højt og utrolig tæt på« fra 2005 er et meget originalt bud på en sorgbearbejdning af traumerne efter 9/11-angrebet. Som bog virker den meget svær at lave om til film, fordi den for en stor del foregår inden i en drengs hoved. Men det er lykkedes ret godt for Stephen Daldry at give et vedkommende bud på en filmfortolkning. Han lever ikke helt op til titlen »Ekstremt højt og utrolig tæt på«, men så lad os bare sige »Temmelig højt og ikke så langt fra«.
Oskar (Thomas Horn) er 11 år og mistede sin far på det, som han konsekvent kalder »Den værste dag«. Faderen (Tom Hanks) var til møde i World Trade Center og omkom i katastrofen. Oskars mor (Sandra Bullock) sørger og bliver i sønnens øjne fraværende. Hans far har altid sendt den lille kloge aspergers-dreng ud på sjove opgaver, der udfordrede hans indelukkede personlighed. Så da Oskar finder en nøgle i en vase i sin fars gamle skab, insisterer han på at finde den lås, som den passer til.
Opgaven er sværere end at finde en nål i en høstak, men selv om Oskar ikke selv ved det, handler det også mere om at bearbejde sorgen over at have mistet sin far. Vi ved, at Stephen Daldry kan sit tekniske og fortællemæssige kram fra »Billy Elliot« og »The Hours«, og hans mange opfindsomme løsninger glimter også her. Blot formår han ikke i filmens første del at bløde op for den monotoni, der ligger i, at Oskar leder og leder uden at finde.
Et ansigt som en masterclass i skuespil
Da han midtvejs møder farmoderens lejer i skikkelse af svenske Max von Sydow, en gammel særling som ikke kan tale, får filmen først for alvor et følelsesmæssigt liv. Max von Sydow var Lassefar i »Pelle Erobreren«, han var mange af Ingmars Bergmans vigtigste roller, og hans ansigt er mægtigt at se på. Det er, som om man forsvinder helt ind i det. Ind til en regulær masterclass i skuespilkunst.
I rollen som den martrede, meget konkret tænkende og ikke altid lige sympatiske dreng er Thomas Horn også et godt valg. Udover i Max von Sydow ligger filmens forløsning i det sidste kvarter, hvor der modsat i bogen spilles ret kraftigt på violinerne. Jeg tog imod og fældede en tåre, og jeg synes, at Daldry holder balancen, men det vil der være delte meninger om.
