Den bandende bjørn med det varme hjerte

Det er let at kritisere »Ted 2«, der stritter i alle retninger og forsøger at kombinere et seriøst budskab med præpubertær plathed. Men det er også svært ikke at falde bare en lille smule for den stor­skrydende teddybjørn.

Ted (med stemme af instruktør Seth MacFarlane) og John (Mark Wahlberg) er stadig hinandens bedste venner, selv om de for længst er blevet voksne, i hvert fald udenpå, og må håndtere voksnes problemer. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Seth MacFarlane, manden bag TV-serierne »Family Guy« og »American Dad« – og Oscar-historiens mest upassende hyldestnummer »We Saw Your Boobs« – fik et overraskende hit med »Ted« fra 2012.

Historien om den lille dreng John, der ønskede, at hans bedste ven, teddybjørnen Ted, skulle blive levende og fik sit største ønske opfyldt, gik lige ind med sin blanding af oprigtigt drengevenskab, grundplatte vittigheder og en række gæstestjerner.

»Ted 2« fortsætter, hvor etteren slap, og er ikke bange for at gentage en velafprøvet joke eller ti!

»Ted« sluttede med brylluppet mellem John (Mark Wahlberg) og smukke Lori. I »Ted 2« er de for længst gået fra hinanden igen, til gengæld er Ted selv klar til at indgå ægteskab med den sexede kassedame Tami. Alt er idyl og Busby Berkeley-numre ... så længe det varer.

En lavine af sæd-jokes

Et år senere er Teds hjemmeliv nemlig forvandlet til et mareridt, der ville være »Raging Bull« værdigt (de popkulturelle referencer vælter over hinanden i filmen.) Eneste løsning synes at være, at Tami og Ted får et barn, det er bare ikke så let, når nu Ted ikke har en penis.

Det starter en lavine af sæd-jokes, men sjov bliver til alvor, da Ted får at vide, at han rent officielt ikke står opført som en person, men som ejendom, og at hans ægteskab derfor er ugyldigt.

Nu sætter Ted og John alt ind på at få Ted anerkendt som den, han er, med alt hvad det kræver af retssalsscener, et roadtrip fra Boston til New York og en smuk, ung advokat, der vinder Johns hjerte med guitar­balladen »Mean Ol’ Moon« – og ikke mindst sin viden om marihuana.

Der er med andre ord gang i lidt af hvert i »Ted 2«, der er rettssalsdrama, road movie, kærlighedshistorie, en tilstræbt seriøs historie om at få frataget sine borgerrettigheder og sin identitet, og en hel masse virkeligt platte vittigheder om alt mellem himmel og jord.

Det stritter i alle retninger i filmen, der med en spilletid på næsten to timer er mindst en halv time for lang. En helt unødvendig sidehistorie om Teds gamle stalker Donny kunne med fordel være skrottet.

Når »Ted 2« alligevel langt hen ad vejen fungerer, skyldes det dels karaktererne, ikke mindst den endnu engang virkelig velanimerede Ted, der nok opfører sig tåbeligt temmeligt meget af tiden, men handler ud fra et rent hjerte. Dels Seth MacFarlanes humor, der er så konsekvent i sin insisteren på det platte og det politisk ukorrekte, at den konsekvent lave fællesnævner faktisk fungerer som en jævning til den lettere fragmenterede fortællesovs.

Man kan ikke forestille sig mange andre, der ville kunne sammenligne en teddybjørns problemer med slaveri og diskrimination af homoseksuelle og lave jokes om Charlie Hebdo og slippe, næsten, godt fra det.

Hvad: »Ted 2«.

Hvem: Instruktør: Seth MacFarlane. Medvirkende: Mark Wahlberg, Amanda Seyfried.

Hvor: Premiere over hele landet.