Med »Mad Max - Fury Road« slog Charlize Theron en gang for alle fast, at hun er en fremragende actionheltinde. Nu er hun tilbage i en mindst lige så hårdtslående rolle i David Leitchs »Atomic Blonde«, baseret på Antony Johnstons tegneserie »The Coldest City«, der foregår i London og Berlin i november 1989.
Den kolde krig blæser stadig isvinde fra øst og muren i Berlin ryster i sin grundvold. Midt i det kaos og anarki, der breder sig på begge sider, bliver en britisk agent fra MI6 myrdet af en gorilla fra KGB, der samtidig stjæler en uvurderlig liste over samtlige britiske agenter verden over – der nu alle sammen er i livsfare. Derfor tilkalder MI6 deres hemmeligste, og smukkeste, våben: Lorraine Broughton, der bliver sendt til Berlin for at finde listen. Hun får hurtigt mulighed for at bevise, at plantinblondt hår, høje hæle og korte skørter ikke er nogen hindring for at banke bøller i øst og vest. Lorraine er nemlig blevet sendt ind i noget af en hvepserede, hvor alle – både de tilsyneladende venner og de oplagte fjender – har skjulte dagsordener.
Instruktør David Leitch var den ene halvdel af instruktørparret bag »John Wick«, har en fortid som stuntman, og har blandt andet været stuntdouble for Brad Pitt i »Fight Club«, så det kan ikke komme bag på nogen, at »Atomic Blonde« primært skal ses for de mange mange mange…MANGE… kampscener. Charlize Theron har angiveligt været i hård træning forud for rollen, og det ses. Det er simpelthen en fornøjelse at se hende give den fuld gas i nærkampscener, der ser ud som om de er blevet til med et minimum af effekter. En scene hvor Lorraine kæmper med en hel horde russiske agenter i en elevator, op ad trappen, gennem en lejlighed, ned ad trappen og ud i en bil – uden at det umiddelbart er til at se, at der er blevet klippet i sekvensen, er slet og ret imponerende stuntkunst. At Charlize Theron ligner en million imens, selv med flere og flere blå mærker og skrammer som filmen skrider frem, gør det ikke ringere. Man får lyst til at se, hvad hun ville kunne gøre med rollen som kvindelig James Bond – en film, David Leitch helt tydeligt refererer til flere gange. Navnet er Bond, Jane Bond. Det ville klinge smukt fra Charlize Theron.
Når kæben er samlet op fra gulvet, går det dog ret hurtigt op for en, at der ikke er så forfærdeligt meget at komme efter udover de mange kampscener, der er filmens berettigelse. Ingen af karaktererne udvikler sig til andet end skitser og stereotyper – og flere af birollerne forbliver gåder. For eksempel spiller tyske Til Schweiger en mystisk urhandler, der tilsyneladende er bindeleddet mellem øst og vest. Men hvem, hvad, hvordan og hvorfor? Utallige løse ender dingler i slipstrømmen af et hæsblæsende plot, der er proppet til randen med sidehistorier og dobbelt-, trippel-, måske ligefrem kvadruppel-agenter i en grad, så det kan føles helt umuligt at holde styr på dem undervejs.
»Atomic Blonde« skal med andre ord ses for kampscenerne, for fotograf Jonathan Selas gennemførte billedside, der bader et anarkistisk Berlin i neon, for Charlize Theron, der er et syn for guder som platinblond hævner-agent og for et fedt soundtrack proppet med tidstypiske hits fra blandt andre David Bowie, New Order, George Michael, Nena, Depeche Mode og Public Enemy.
Som dansker kan man også passende snige sig i biografen for at nyde Roland Møller som en livsfarlig russisk KGB-boss, der ved flere lejligheder kommer endog meget tæt på smukke Charlize Theron – når han altså ikke lige smadrer unge bøller med deres egne skateboards og brøler ordrer på både tysk og russisk. En rolle der lugter kraftigt af fast arbejde i udlandet til Hr. Møller.
»Atomic Blonde«
Instruktør: David Leitch. Medvirkende: Charlize Theron, James MacAvoy, John Goodman
