Mordet, der har rystet Irland

Når børn myrder børn, er der ofte ekstra opmærksomhed på en retssag. Men to drenges mord på en 14-årig pige har fået de sociale medier i Irland til at koge over og er endt med, at ukendte personer har begået selvtægt og afsløret de to drenges identitet på trods af navneforbud.

42883768
Den myrdede Ana Kriégels forældre, Geraldine og Patric Kriégel. Sagen om den 14-årige piges død har fået irerne til at diskutere, hvad man kan og ikke kan tillade sig på de sociale medier. Fold sammen
Læs mere
Foto: Brian Lawless/Reuters/Ritzau Scanpix

Over 60 læsioner blev fundet på Ana Kriégels krop. Den 14-årige irske pige blev i maj 2018 myrdet af to 13-årige drenge, og netop den bestialske facon og det faktum, at gerningsmændene er de yngste mordere i Irlands historie, har rystet landet. Men også den rolle, som de sociale medier har spillet, har fået irerne til at følge med i sagen.

Ana Kriégel var en ensom pige, og mobning var hverdag for hende. Hun var født i Rusland og blev adopteret som toårig af et irsk ægtepar. Som følge af en tumor havde hun nedsat hørelse og forringet korttidshukommelse, og det fik hende til at stikke ud fra mængden. Det gjorde hende til et nemt mobbeoffer – både i den virkelige verden og på de sociale medier, hvor hun prøvede at finde venner.

Sagen har optaget mange irere de seneste syv uger og har ifølge den britiske avis The Guardian ført til en del diskussioner om, hvor langt man kan gå på de sociale medier. For på grund af drabsmændenes unge alder skal de ifølge irsk lov være anonyme og har sagen igennem været benævnt »dreng A« og »dreng B«. Men anonymiteten er blevet brudt af ukendte personer, som har afsløret drengenes fulde identitet på nettet. Denne form for selvtægt kan give tre års fængsel i Irland, og efterforskning skal nu vise, hvem der står bag den selvbestaltede afsløring af drengene og deres familier. Dreng Bs familie har været nødt til at gå under jorden.

Gabestok på nettet

Mordet i Dublin-forstaden Lucan har rystet Irland. Dels fordi det har sat fokus på ensomme unge, der søger den bekræftelse på nettet, som de ikke kan få i deres dagligdag, og dels fordi sagen er et eksempel på, at selv om retten udsteder navneforbud, så er der mennesker, som er villige til at bryde forbuddet i en selvbestaltet gabestok.

Anas far, Patric Kriégel, sagde i retten, at hans datter »havde følt sig usynlig«, og da hun forsøgte at få opmærksomhed på de sociale medier, var der ifølge den britiske avis The Guardian bl.a. en, der havde skrevet, at »hun burde blive henrettet«. Tonen kan være rå, og denne råhed har »dreng A« så ført ud i den virkelige verden. Sagen har en så voldsom karakter, at da den var afsluttet, takkede dommer Paul McDermott jurymedlemmerne med ordene, at de »for evigt herefter var fritaget for juryarbejde«.

Den ulykkelige sag begyndte med en forelskelse. Ana Kriégel var nemlig vild med »dreng A«. Hun gik derfor velvilligt med, da »dreng B« ringede på hjemme hos hende og fortalte, at hans kammerat gerne ville se hende. Hun gik med gennem en øde park, og hun gik med, selv da han viste hende ind i en forladt bondegård.

Facebook og Twitter indkaldt

Her stod »dreng A« klar, klædt som noget fra en gyserfilm – med zombiemaske, sorte handsker, knæbeskyttere samt en betonklods og en stor kæp som våben. Ana Kriégel blev derefter seksuelt misbrugt, mishandlet og tæsket til døde, mens »dreng B« – fortalte han i retten – forlod bondegården, men hørte hendes skrig. Tre dage efter blev hendes lig fundet.

Hvordan kan to 13-årige drenge finde på at gøre sådan noget? Her spiller nettet igen en rolle. For »dreng A«, som blev beskrevet som »en høflig og intelligent dreng med baggrund i et stabilt middelklassehjem«, viste sig under efterforskningen at have over 12.000 pornografiske billeder – mange med seksuel vold – på sin computer, ligesom han havde søgt på forskellige måder at udføre tortur. Og tilsyneladende havde han et ønske om at føre det, han havde set på sin computer, ud i virkeligheden, for han henvendte sig en dag til »dreng B« med ordene: »Hey, har du lyst til at slå nogen ihjel?«

Retssagen mod de to drenge, som i mellemtiden begge er fyldt 14 år, endte i sidste uge med, at de blev dømt for drab. Og Twitter og Facebook – som begge har deres europæiske hovedsæder i netop Dublin – er blevet indkaldt til en høring om deres roller i sagen. De er blevet bedt om at fjerne alt, hvad der kan afsløre de to drenges identitet, fra deres platforme, selv om skaden i og for sig allerede er sket, og gerningsmændene og deres familier er blevet udsat for dødstrusler.

Firmaernes advokater har indtil videre udtalt, at de ikke på forhånd kunne hindre, at de to drabsmænds identiteter blev afsløret, da deres navne jo netop blev holdt hemmelige.

De to drenge modtager deres endelige dom i næste måned.