Først føltes det, som om kraniet var ved at flække – så kom åndenøden. EUs coronajæger nummer ét har følt virussen på egen krop

Han er kendt som manden, der var med til at finde ebolavirus dybt inde i Zaire. Lige siden har han advaret om »the big one« – pandemien, der ville ramme globalt – uden at mange hørte efter. I dag lytter de alle til den belgiske forsker, Peter Piot, der selv har overlevet covid-19.

Professor Peter Piot, direktør ved The London School of Hygiene and Tropical Medicine, og nu den førende rådgiver for EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, kender på egen krop, hvor farlig covid-19 er. Han var alvorligt syg i flere uger, var indlagt i længere tid og fik blandt andet ilt undervejs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Leon Neal/AFP/Ritzau Scanpix

Han har selv kaldt det »virussens hævn«.

Det var 19. marts 2020 hen under aften, at feberen ramte den 71-årige Peter Piot – verdens måske førende virusjæger.

Bare timer forinden, havde Peter Piot ladet sig interviewe til CNN via Skype fra hjemmet i London. Skype-optagelserne viser en mand i fuldt vigør travlt optaget af at fortælle om covid-19, om hvordan virussen ville ramme verden, og om hvordan man skulle undgå den.

Få øjeblikke senere ramte virussen så Peter Piot som en hammer.

Først kom feberen. Siden fulgte smerterne i kroppen, ondt i halsen og snart begyndte hovedet at føles. som om hans kranium var ved at flække.

I dag er Peter Piot på den anden side af sin egen virusfortælling, men står stadig midt i kampen mod covid-19.

Er der noget, der har været svært under coronaepidemien, så er det at få øje på en overordnet koordineret indsats mod virussen styret af EU. Det har stort set været hvert land for sig, og dette har udstillet EUs magtesløshed på flere områder. Nu kæmper EU-kommissionsformand Ursula Von Der Leyen på at rette op, og til arbejdet har hun fået en af verdens førende virusjægere, professor Peter Piot, til at stå i spidsen for arbejdet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Olivier Hoslet/Reuters/Ritzau Scanpix.

Siden sommer er han manden, som EU, inklusive kommissionsformand Ursula von der Leyen, har indsat som hele EUs særlige rådgiver, når det gælder bekæmpelsen og håndteringen af covid-19, som i disse uger lukker Europa ned.

Få kan da også tænkes at være bedre til at rådgive om coronavirussen og pandemier end manden, der er blevet berømmet for at have opdaget ebolavirus og sidenhen har brugt al sin tid på at finde og bekæmpe nye vira, fra HIV til covid-19.

Hvorfor dog interessere sig for vira?

For at forstå, hvorfor Peter Piot er blevet berømmet som en af verdens førende virusjægere, skal vi tilbage til 1976 og til et laboratorium på universitetet i den belgiske by Antwerpen.

Peter Piot var kort forinden blevet uddannet fra medicinstudiet og var i færd med at tage en Ph.d. i mikrobiologi ved universitetet i Antwerpen.

En dag landede en pakke på hans bord. Indholdet var en termokande fyldt med smeltende is og to blodprøver, taget fra en belgisk nonne, der var blevet syg under arbejdet langt inde i det afrikanske land Zaire, i dag kendt som Den Demokratiske Republik Congo.

Ebolavirus blev opdaget første gang på en katolsk belgisk-ledet mission langt inde i det daværende Zaire. Blod fra en syg nonne blev fløjet til Belgien, hvor forskere for første gang så den ormelignende ebolavirus i mikroskopet. Siden har verden set en række udbrud med ebola, blandt andet i Liberia i foråret 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: Zoom Dosso/AFP/Ritzau Scanpix.

Hvad ingen vidste var, at blodet i termokanden indeholdt den senere så berygtede ebolavirus. De første prøver viste, at blodet fra nonnen ikke indeholdt kendte vira. Det var, da Peter Piot fik set på blodet gennem elektronmikroskopet, at han så noget, som han aldrig havde set før: En ormelignende struktur, ebola.

Kort efter sad Peter Piot på en flyver til Zaires hovedstad, Kinshasa. I lufthavnen stod et militærfly klar til at flyve ham og flere kolleger dybt ind i det centralafrikanske land, hvor de fandt en håndfuld syge belgiske præster og nonner samt en række syge lokale. Verdens første udbrud af ebolavirus var en realitet.

Vira blev hans kald

Allerede under medicinstudiet i den belgiske by Gent var Peter Piot interesseret i vira. Han har siden fortalt, hvordan en af hans undervisere advarede ham mod at specialisere sig i virussygdomme.

Læg mærke til planchen bag Professor Peter Piot på billedet. Den viser det ormelignende udseende på ebolavirussen, som forskere opdagede i 1976, da de fik inficeret blod under mikroskop. Fold sammen
Læs mere
Foto: Toshufumi Kitamura/AFP/Ritzau Scanpix.

»Der er ingen fremtid i at arbejde med infektionssygdomme. Dem vil vacciner og antibiotika udrydde,« lød beskeden fra underviseren til den unge Peter Piot, har han sidenhen fortalt.

Denne vurdering skulle dog snart vise sig at være alt andet end sand. Først kom arbejdet med at afdække ebolavirussen. Siden fulgte år med at forsøge at finde måder at håndtere udbrud på.

Og dette var langtfra den eneste dødbringende virus, som Peter Piot og hans kolleger arbejdede med. Sidenhen fulgte år med at blive klogere på en anden nye og dødbringende virus, HIV – et arbejde, som han stadig er dybt involveret i.

Nu handler det så om covid-19. Og der er meget at gøre for manden, der er EUs nok fremmeste ekspert på området.

Advarsler, men for døve øren

»Covid-19 er meget værre end ebolavirussen. Vi har konstateret, at ebola kræver nærkontakt for at smitte videre og faktisk er til at kontrollere. Det samme gælder ikke covid-19, der som bekendt kan smitte bare ved at tale med en person,« har Peter Piot forklaret efter selv at være blevet smittet.

Peter Piot er en mand, der er vant til at håndtere virusser – også de livsfarlige af slagsen. Alligevel har covid-19 og dens evne til at brede sig rystet ham i hans syn på, hvad der skal til for at stoppe udbredelsen.

11 vaccinekandidater afprøves netop nu i såkaldte kliniske fase-tre forsøg på tusinder af mennesker. Det ventes, at de første vaccinekandidater vil indsende testresultater til myndighederne indenfor de nærmeste uger, og der er således mulighed for, at den første vaccine mod covid-19 kan være klar til at blive givet inden nytår. Ifølge Peter Piot er en vaccine den eneste realistiske vej til at stoppe pandemien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix.

»Vi kan håbe, at virussen stopper – som ved et mirakel – men dette er dog usandsynligt. Vi kan også lade 70 procent af befolkningerne få smitten og dermed skabe flokimmunitet, men ud fra et etisk synspunkt er dette ikke noget, vi kan tillade, fordi det kan ske på bekostning af millioner af døde. Og så kan vi lukke samfundene ned, hvilket vil skubbe mange ud i fattigdom. For mig er lyset for enden af tunnellen, at vi får en vaccine. Jeg tror, at vi vil have en vaccine ved udgangen af året,« sagde Peter Piot på en pressekonference, som blev holdt i EU-kommissionen i slutningen af oktober.

I dag er Peter Piot tilbage i noget nær fuldt vigør. Han bor i London og arbejder som udgangspunkt fra rækkehuset i en forstad. Han vidste, at han som 71-årig var i farezonen for at blive alvorligt syg af covid-19 og traf – troede han – alle forholdsregler for at undgå smitten.

Endnu i dag har Peter Piot intet bud på, hvor smitten kom fra. Og dette er blevet en af hans hovedpointer i kampen for at stoppe udbredelsen.

»Det har ramt mig på et personligt plan, hvor smitsom denne virus er. Jeg undervurderede den, og det gør mig bare endnu mere dedikeret til at bekæmpe den,« siger Peter Piot til tidsskriftet Stanford Medicine, som udgives af Stanford University.