Kampen for at kunne standse coronaepidemien ser ud til at tage et voldsomt skridt fremad.
Mandag offentliggjorde de to pharmaselskaber Pfizer og BioNTech nye tal for den vaccine mod covid-19, som de sammen arbejder på at udvikle – og optimismen er stor.
Selskaberne fortæller, at foreløbige data fra afprøvningerne på mennesker har vist, at vaccinekandidaten har en virkningsgrad på 90 procent, klart over, hvad man havde håbet.
Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentiel virologi på Københavns Universitet, er blandt de danske eksperter, som har fulgt coronaepidemien tæt. Han modtager oplysningerne med en forsigtig glæde.
»Hvis det viser sig, at Pfizer-vaccinen også når over de sidste afprøvninger, og at de foreløbige resultater holder, så er det et stort fremskridt. Jeg havde håbet, at det ville gå sådan, men det er jo aldrig sikkert, at en vaccine viser sig at virke, når man går i gang med afprøvningerne på mennesker,« siger Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet.
»Vi mangler fortsat mange oplysninger fra studierne. Men går vi ud fra, at der ikke ses alvorlige bivirkninger, og går vi ud fra, at effekten er, som selskabet siger, så er det en væsentlig brik i indsatsen mod covid-19,« siger Allan Randrup Thomsen.
Virkningsgrad på 90 procent
Den danske professor hæfter sig især ved, at det ser ud til at virkningsgraden på vaccinekandidaten er høj – og nok også højere end andre havde troet muligt.
»Jeg hæfter mig ved, at Pfizer oplyser, at virkningsgraden er 90 procent. Det er højt, og også højere end andre måske havde troet. Det kan stadig vise sig, at det vil være nødvendigt måske senere at få supplerende indsprøjtninger for at bevare effekten, men tegnene er gode,« siger Allan Randrup Thomsen
Og professoren noterer sig samtidig, at vaccinekandidaten fra Pfizer/BioNTech er af en ny type, som ikke tidligere er nået ud fra forskningslaboratorierne. Og det er vigtigt nyt.
»Det er fortsat sandsynligt, at det vil være nødvendigt at benytte flere forskellige typer af vacciner for at sikre, at de dækker bredt, når det for eksempel gælder etnicitet, alder og lignende. Men det vigtige er, at teknologien bag ser ud til at virke. Selv hvis virussen muterer vil det være sandsynligt, at man relativt ukompliceret vil kunne justere på vaccinen for at bevare effekten, selv over for en muteret virus,« siger Allan Randrup Thomsen.
»Det vil være et væsentligt skridt, hvis Pfizer-vaccinen viser sig at virke. Den er en ny vaccinetype, baseret på RNA, som ikke tidligere er nået fra laboratorierne og til at blive testet på mennesker i denne skala. Hvis den viser sig at virke, vil det være godt nyt for den fremtidige udvikling af vacciner,« siger Allan Randrup Thomsen.
EU har købt stort ind af vaccinekandidaten.
Europa-Kommissionen fortalte i september 2020, at man havde indgået en foreløbig aftale med Pfizer/BioNTech om at indkøbe 200 millioner doser af Pfizer/BioNTechs vaccinekandidat. Det har dog endnu ikke ført til en endelig aftale.
EU-landene har aftalt indkøb af en række forskellige vaccinekandidater og samtidig aftalt, at når de færdige vacciner begynder at lande på de europæiske lagre, så vil de blive fordelt blandt medlemslandene ud fra landenes indbyggertal – en slags solidarisk fordeling altså.
For en måned siden kom det frem, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, der står for kontrollen af og godkendelser af nye lægemidler, havde startet en slags løbende gennemgang af de data, som Pfizer/BioNTech fik ind under deres kliniske forsøg i fase tre.
Normalt vil myndighederne ikke gå i gang med at kontrollere data, før der foreligger et færdigt resultat. Men fordi behovet for en vaccine mod covid-19 er så massivt, har EMA besluttet at ændre fremgangsmåden over for Pfizer/BioNTech-vaccinen, på samme måde som i øvrigt i forhold til den såkaldte Oxford-vaccine, som også er blandt de vaccinekandidater der vurderes at være længst fremme i forløbet.
