Desperat læge i epidemiens »ground zero«: »Den største fare er, at jeg smitter mine patienter«

Forholdsreglerne mod coronavirus presser selv i et rigt og velfungerende land sundhedssystemet til det yderste, viser de seneste dages erfaringer fra Italien. Beslutningstagere gør klogt i at være beredt, når smitten uundgåeligt breder sig til andre lande, advarer amerikanske eksperter.

 

Situationen er på én gang tragisk og absurd.

Carlo L. – en praktiserende læge i coronavirus-epidemiens »ground zero«, byen Codogno sydøst for Milano – er uafbrudt på telefonen med bekymrede patienter. Men han tør ikke åbne sin konsultation for besøg af frygt for at smitte dem.

»Min søn, der også er læge, har hjulpet mig de seneste dage. Nu har han fået det dårligt med hoste og feber, men sundhedsmyndighederne nægter at sende et testkit, fordi han ikke har været i direkte kontakt med en smittet,« siger Carlo L. til avisen La Stampa og fortsætter:

»I stedet skal min søn selvisolere. Men hvad nu, hvis han har virussen og har smittet mig? Den chance tør jeg ikke tage.«

Også selv om sønnen var rask, ville det være risikabelt at åbne for konsultation. Den eneste beskyttelse, Carlo L. har fået stillet til rådighed, er tre ansigtmasker, men ingen beskyttelsdragter.

»Problemet er ikke så meget, at jeg kan blive syg, men at jeg kan blive en superspreder og komme til at smitte især de mest svagelige af mine patienter.«

Apoteker betjener en kunde i Codogno, begge iført ansigtsmasker. Både her og andre steder i Italien mangler sundhedspersonalet ordentligt beskyttelsesudstyr. Fold sammen
Læs mere
Foto: MATTEO CORNER/EPA/Ritzau Scanpix.

Kræftpatienter og gravide må vente

Men ikke nok med det. Den praktiserende læge kan også fortælle skrækhistorier om, hvordan en patient med en potentiel kræftsvulst har fået udskudt sit besøg hos en specialist på ubestemt tid på grund af epidemien.

Eller om en gravid kvinde, der ikke kan få foretaget de normale prøver og tjek, fordi hendes gynækolog har konsultation uden for den politibevogtede sikkerhedszone, som hun selv bor inde i.

Altsammen eksempler på de enorme udfordringer, sundhedssystemerne, også i rige lande som Italien, står over for, når alle midler må tages i brug over for en trussel som den nuværende coronavirus-epidemi.

Og beslutningstagere over alt i verden gør klogt i at finpudse deres beredskabsplaner, inden smitten breder sig til deres lande. For det gør den før eller siden, forsikrer infektionssygdomseksperten Michael T. Osterholm og forfatteren Mark Olshaker i en kronik offentliggjort i The New York Times.

Gode råd til beslutningstagere

»Det står nu klart, at epidemien aldrig har kunnet inddæmmes. Kinas »lockdown« og andre landes bestræbelser har højst forsinket spredningen,« skriver de to, der sammen står bag bogen »Deadliest Enemy: Our War Against Killer Germs«, på baggrund af de seneste dages udvikling.

Tiden er derfor inde til at forberede sig på den pandemi, som WHO tøver med at erklære officielt, men som ifølge kronikken reelt er en kendsgerning.

Dels for at bekæmpe selve sygdommen, covid-19. Dels – og især – for at forhindre en overbelastning, eller ligefrem et kollaps, i sundhedssystemet, som ville være langt alvorligere for folkesundheden end selve coronavirussen.

Beskyttelsesmasker stables på en fabrik i den kinesiske by Nanjing. Det er afgørende vigtigt at sikre produktion og distribution af beskyttelse og lægemidler i kampen mod coronavirusssen, advarer eksperter.  Fold sammen
Læs mere
Foto: STR/AFP/Ritzau Scanpix.

Men hvordan gør man det? Osterholm og Olshaker har en række anbefalinger og advarsler til politikere og andre beslutningstagere:

  • Indret »feltlazaretter« uden for hospitalerne, hvor mulige tilfælde kan undersøges og behandles. Ellers kan smitten sprede sig via sygehusmiljøet med katastrofale konsekvenser, som det er sket i Italien.
  • Organiser hjemmepleje for at aflaste hospitalssystemet, som man gjorde i forbindelse med 1910ernes store pandemi kendt som den spanske syge.
  • Sørg for at sikre produktion og distribution af ikke blot beskyttelsesudstyr til brug ved infektionssygdomme, men også generelle lægelige redskaber som sprøjter og kanyler samt, i særdeleshed, medicinalvarer.
  • I den forbindelse er det vigtigt at indse, at vi lever i en globaliseret verden. Meget af den medicin, vi bruger i Vesten, er produceret i Kina og Indien. Forsøger vi at lukke os inde bag nationale landegrænser, kan det – om man så må sige – let ende som ris til egen bagdel.
  • Tag kampen op mod fake news og den sensationshungrende del af medierne og sørg for, at befolkningen er ordentligt informeret.

Læger og sygeplejersker først

Den sidste anbefaling giver for så vidt sig selv, men er samtidig den vigtigste: Sundhedspersonalet skal nurses og have første prioritet.

Opstår der mangel på beskyttelsudstyr og testkits – og det gør der let, viser erfaringerne fra både Kina og Italien – skal læger og sygeplejesker tilgodeses før almindelige borgere.

Dels for at sikre, at de vigtigste aktører i kampen mod virussen ikke i stedet medvirker til at sprede den. Dels fordi der vil opstå panik, hvis sygdommen begynder at gøre indhug i sundhedsarbejdernes rækker.

Carlo L. – den praktiserende læge fra Codogno – kunne givetvis næppe være mere enig, mens han, som La Stampa formulerer det, »magtesløs står ved fronten uden våben til at gå ind i kampen« mod epidemien.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa