Paris er nu Europas mest attraktive ejendomsmarked

Ejendomsinvestorerne søger mod de allerstørste byer, hvor markederne er mest likvide, viser en rapport. Den franske hovedstad er helt i top, bl.a. på grund af forventninger til Macrons reformer og det OL, byen skal være vært for i 2024.

pic - macr
Reformerne fra præsident Emmanuel Macron har gjort mange franskmænd vrede. Men nu er den hårde tid måske snart slut, og de positive effekter af reformerne melder sig. Det er i hvert fald sådan, ejendomsinvestorerne ser på sagen. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

PwC og Urban Land Institute tager hvert år temperaturen på de europæiske markeder i rapporten Emerging Trends in Real Estate, og sædvanligvis må franskmændene se dokumenteret sort på hvidt, at deres hovedstad – selv om den er anerkendt som et af Europas største og mest velfungerende ejendomsmarkeder – alligevel bliver overhalet af andre metropoler, når det kommer til investorernes syn på mulighederne.

Men i år triumferer pariserne: Ifølge 2020-versionen af rapporten, der blev offentliggjort i sidste uge, kommer Paris ind på en klar førsteplads, foran Berlin og Frankfurt.

Investorerne peger på flere strukturelle forhold, der gør Paris interessant. Én af dem har geopolitisk rækkevidde: Mens »de gule veste« stadig protesterer over præsident Macrons reformer, har investorerne en tro på, at disse reformer nu begynder at virke og vil styrke den franske økonomi.

Dertil kommer store investeringer i infrastruktur, der vil bringe nye områder af byernes by i spil for erhvervsudvikling. I samme retning trækker det, at vi begynder at nærme os 2024, hvor Paris skal være vært for OL.

Kort vej til London

Sidst, men ikke mindst, står Paris sig godt i konkurrence med de andre byer, som finansielle virksomheder kan flytte til efter brexit. Med en togtur på blot et par timer til London er kombinationen af netop de to hovedstæder oplagt for de virksomheder, der ønsker at bevare hovedsædet i London, men som får brug for et brohoved i det tilbageværende EU.

London selv kommer ind på en fjerdeplads, når ejendomsinvestorerne skal bedømme mulighederne i de europæiske metropoler. Det er måske lidt overraskende i lyset af, at brexit stadig ikke er afklaret.

»Men det kan spille ind, at risikoen ved brexit i et vist omfang allerede er indregnet i markedet. Herudover ses London fortsat som en vækstmotor i Europa, og flere investorer forventer at få adgang til nogle attraktive investeringer det kommende år,« siger Per Andersen, leder af real estate-teamet i PwC.

Anonym nordisk investor

»Den danske regering viser mere interesse for ejendomsmarkedet, og den vil sandsynligvis gennemføre et antal reformer.«


Resten af topti udgøres af i rækkefølge Madrid, Amsterdam, München, Hamborg, Barcelona og Lissabon. Bortset fra sidstnævnte er det altså storbyernes år.

»Rangeringen af byer i dette års rapport afspejler både den forsigtighed og de muligheder, der driver markedet, med fokus på byer, man formoder kan tilbyde likviditet og stabilitet. Ved indgangen til et nyt årti tænker flere markedsaktører strategisk om deres investeringer, hvor bl.a. intelligent mobilitet, befolkningstæthed og større brug af teknologi spiller en vigtig rolle,« siger Per Andersen.

Udlandet følger dansk boligdebat

Det er dog også en metodeændring i beregningerne, der favoriserer storbyerne på bekostning af mindre byer, hvor der godt kan være gode muligheder, men hvor markederne nu engang er små.

Blandt disse hører København, og med metodeændringen in mente skal man ikke lægge det store i, at København er faldet fra en 12.- til en 19.-plads, fastslår Per Andersen.

Investorerne har da også mange pæne ord om den danske hovedstad, der især bliver fremhævet for god byplanlægning og gode trafikale forhold, særligt for cyklister. Der er også fortsat høj tiltro til stigninger i både ejendomsværdier og huslejer.

Men samtidig er rygterne om den kommende ændring af boligreguleringslovens paragraf 5 stk. 2 nået frem til de udenlandske investorer, som sammenligner situationen med den ballade om lejermarkedet, der er i Tyskland.

Der er også opmærksomhed på, at Danmark igen har fået en boligminister – Kaare Dybvad – og at han har mange andre ting på programmet end bare den famøse paragraf, der diskuteres lige nu.

»Det betyder, at den danske regering viser mere interesse for ejendomsmarkedet, og den vil sandsynligvis gennemføre et antal reformer,« som en nordisk respondent udtrykker det.