Voldsomt fald i oliepris er godt nyt for Trump – og danskernes julegavebudgetter

De seneste ugers fald i oliepriser nåede tirsdag et nyt lavpunkt med det største prisfald i tre år. Det er godt nyt for danske bilister og parcelhusejere, som vil kunne mærke prisfaldet på pengepungen. Donald Trump og USA nyder særligt godt af prisfaldet.

Store fald i oliepriser har fået benzinpriserne til at falde med en krones penge. Det giver fine besparelser til danske bilejere.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Nils Meilvang/Scanpix

Du har måske allerede lagt mærke til det, når du tanker benzin på bilen: priserne falder.

Baggrunden er, at oliepriserne er dalet drastisk den seneste måned. Tirsdag nåede prisen på en tønde olie et nyt lavpunkt, da den faldt med små syv pct. til 65 amerikanske dollar. Det er det største fald på en enkelt dag siden september 2015 og tolvte dag i træk, hvor pilen peger nedad.

For forbrugernes økonomi er det godt nyt, siger Ole S. Hansen, råvarechef i Saxo Bank.

»Benzinprisen på omkring 10,5 kroner er nede med en krones penge sammenlignet med for en måned siden. Med det seneste ryk kan vi komme til at nærme os ti kroner, fordi efterspørgslen om vinteren typisk er mindre end om sommeren, hvor vi kører mere, « siger Ole S. Hansen.

Ifølge brændstofstationernes brancheforening Drivkraft Danmarks beregninger sparer en gennemsnitlig bilist omkring 1.000 kroner om året.

»En bilist, der kører omkring 17 kilometer på literen og bruger 1.000 liter benzin om året, sparer 1.000 kroner om året, hvis man sammenligner de nuværende priser med prisen på mellem 11,5 kroner og 12 kroner, som vi så for en måned siden,« siger foreningens teknik- og miljøchef Michael Mücke Jensen.

En tilsvarende besparelse tilfalder parcelhusejere med oliefyr, hvis de altså køber fyringsolien i dag, frem for da prisen toppede. Har man både bil og parcelhus, vil man altså kunne spare omkring 2.000 kroner om året.

Mücke Jensen understreger dog, at det ikke er besparelser, som forbrugerne kan putte i sparegrisen med det samme.

»Det er selvfølgelig nogle alt-andet-lige beregninger, og billedet kan hurtigt ændre sig. Desuden påvirkes priserne også af valutakurser, da olie forhandles i dollar,« siger han.

»USA har spillet markedet«

Den seneste måned er olieprisen faldet med 22 pct. Det er ifølge Ole S. Hansen et »voldsomt fald«, som står i skærende kontrast til de bekymrede udmeldinger før prisfaldet, hvor både analytikere og oliehandlere frygtede, at olieprisen var på vej mod 100 dollar per tønde.

Ole S. Hansen fremhæver flere årsager bag prisfaldet.

»Da prisen for en måned siden nåede helt op i 87 dollar, bundede det hovedsagligt i amerikanske sanktioner mod Iran. Olie handles i dollar, og sanktionerne kunne risikere også at ramme lande, der handler med Iran. Det fik markedet til at frygte, at olieudbuddet ville falde drastisk, fordi iransk olie ville ryge af markedet,« siger råvarechefen og fortsætter:

»Men prisstigningerne var nok en overreaktion. Siden hen er USAs produktion steget voldsomt, og det samme gælder produktion fra Rusland og lande i OPEC (organisation for olieeksporterende lande, red.). Derudover har USA sagt god for, at en række lande fortsætter handlen med Iran, hovedsagligt fordi høje oliepriser ikke er gunstig i amerikanske politik,« siger Ole S. Hansen og peger på, at USA er verdens største forbruger af benzin.

Ifølge råvarechefen står USA nu tilbage som den store vinder af den seneste måneds udvikling.

»Trump har nærmest spillet lidt med markedet ovenpå sagen om den dræbte saudiske journalist (Jamal Khashoggi, red.). Sagen har hjulpet USA til at presse saudierne til at hæve olieproduktionen for at imødekomme manglen på iransk olie, og sammen med de andre faktorer har det har fået prisen til at falde,« siger Ole S. Hansen.

Berlingske har tidligere på ugen beskrevet, hvordan USA har forsøgt at presse priserne oliepriserne ned. Efter saudierne i weekenden annoncerede, at de ville skære i produktionen for at øge priserne på markedet, sendte Trump mandag følgende i et tweet:

»Forhåbentlig vil Saudi Arabien og andre OPEC-lande ikke skære i olieproduktionen. Oliepriserne burde være lavere, baseret på udbuddet.«

Efter tweetet endte oliepriserne med at falde på en dag, hvor de ellers havde været på vej op.

Eksemplet understreger ifølge Ole S. Hansen sammenblandingen mellem oliepriser og politik.

»Oliemarkedet er til enhver tid meget volatilt. Udbud og efterspørgsel bør være den afgørende faktor, men der er voldsomt meget politisk indflydelse i oliepriser. Hvis der lige pludselig kommer politiske udmeldinger fra russerne, saudierne eller andre store producenter om, at de skærer i produktionen, vil prisen gå den anden vej igen. En politisk kommentar eller en regeringsbeslutning kan altså hurtigt få priserne til at stige til 70 dollar tønden igen«.