Overblik: Her er rentefradragets årelange nedtur

Følg rentefradragets årelange nedtur fra at forgylde boligejere med fradrag for næsten alle renteudgifter tilbage før 1987.

Rentefradraget har tidligere skæppet med langt mere i boligejernes økonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Værdien af rentefradraget har været støt dalende siden midtfirserne.

Dengang havde renteudgifter en skattemæssig værdi på over 70 procent. Men løbende er denne skattefordel blevet sænket, så den nu er nede på 33,6 procent i en typisk kommune.

Siden 2011 er skatteværdien af renteudgifter over et vist beløb sat ned år efter år. Fra 2011 blev værdien sat ned fra tæt ved 33 procent til 32 procent i 2012, 31 procent i 2013, 30 procent i 2014 og så fremdeles, indtil den i 2019 kom ned på 25 procent.

Det er kun renteudgifter over 50.000 kroner pr. person og 100.000 kroner for ægtepar, der rammes af denne aftrapning. Og disse to beløbsgrænser på 50.000 og 100.000 kroner reguleres ikke op på samme måde som stort set alle andre satser.

I 2020 er værdien af fradraget for renteudgifter over 50.000 kroner nede på 24,6 procent. Derudover er der fra og med indkomståret 2020 ikke længere er fradrag for renter af gæld til det offentlige.

Hvis du har samlede renteudgifter for mindre end henholdsvis 50.000 kroner for enlige eller 100.000 kroner for ægtepar, er værdien af rentefradraget på 33,6 procent.

Kraftig beskæring

Ser man på det historisk, var skatteværdien af rentefradraget på 73 procent helt frem til 1987. Det vil sige, at man reelt kun betalte 27 øre for hver krone, man betalte i rente. Men herefter kom den første store beskæring. Fra 1987 og frem til 1993 blev værdien af rentefradraget langsomt trappet ned fra de 73 procent til cirka 50 procent.

Fra 1993 og frem til 1998 blev det sat yderligere ned til omkring 46 procent.

I 1998 kom Pinsepakken, og den gav en yderligere beskæring af rentefradraget. Det gjorde man på den måde, at renteudgifterne ikke længere kunne trækkes fra i mellemskatten.

Fra og med 2001 kom de regler, man også kender i dag, hvor renteudgifter eller negativ kapitalindkomst kun kan trækkes fra ved beregning af skat til amt, kommune og kirke. Det vil sige, at skatteværdien af renteudgifter på 50.000 for enlige og 100.000 for par i en typisk kommune vil udgøre 33,6 procent.