FAKTA: Sådan fungerer sundhedsappen

København. - Du kan finde videoøvelser med gradvis niveauopbygning til afhjælp af smerter i hofte, knæ, lænderyg, nakke og skulder.

- En fysioterapeut guider dig via introduktionsfilm gennem øvelserne.

- Øvelserne kan udføres i dit almindelige tøj på stuegulvet på mellem fem og ti minutter.

- Nogle øvelser kræver en stol, en klud eller en træningselastik.

- Selv om du laver øvelserne, skal du stadig gerne få mindst 30 minutters motion, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

Kilde: sundhed.dk.

/ritzau fokus/