Er obligationen død som investering?

Det lave rentemiljø har gjort det svært at få afkast på obligationer. »Dine Penge«-podcasten kigger nærmere på, hvorvidt obligationerne har udspillet deres rolle.

»Dine Penge« kigger nærmere på, hvorvidt obligationen har udspillet sin rolle som investering. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vi har i årtier været vant til at skulle investere en vis procentdel af vores hårdt tjente penge i aktier og en vis procentdel i de lidt kedelige, men sikre obligationer, der dog har givet et vist afkast. Men i disse år, hvor renterne har bevæget sig meget langt ned, er det blevet næsten umuligt at få noget nævneværdigt afkast på sidstnævnte.

»En obligation er en fordring på en gæld, som du køber. De sikreste fordringer er selvfølgelig statsobligationer, og de mest usikre er typisk virksomhedsobligationer,« lyder det fra Henrik Henriksen, chefstrateg hos pensionsselskabet Velliv, i podcasten »Dine Penge«.

Find alle episoder i podcast-appen fra Itunes i App Store, Google Play – eller hvor du ellers lytter til dine podcasts.

Når der er ballade på aktiemarkedet, og alt andet svigter, har man tidligere kunnet søge sikkerhed i obligationerne, der har fungeret som en støddæmper. Det ses også ved pensionsopsparingen, hvor tommelfingerreglen for ens risikoprofil er, at jo tættere på pensionen, man kommer, desto højere andel af pensionsmidlerne skal man investere i obligationer.

»Der må vi sige, at med den pengepolitik, der føres, og de lave renter, vi har nu, der er realrenterne også tit negative på mange statsobligationer, så afkastrollen er blevet langt mindre. Det betyder i virkeligheden, at investorer enten må øge risikoen eller acceptere et lavere afkast.«

Obligationerne med høj risiko

På den korte bane har de faldende renter været profitable for investorer med mange obligationer, da kurserne er steget i takt med de seneste måneders rentefald. Og det har man kunnet mærke hos pensionskassen ATP, som i årets første ni måneder har haft et historisk højt afkast på 36,9 milliarder kroner. Det, der ifølge Henrik Henriksen kan være udfordringen for ATP og andre med høje obligationsbeholdninger, er fremadrettet.

»Vi må forvente, at renteafkastet bliver lavere. Spørgsmålet er i virkeligheden, hvilken investeringsstrategi man ønsker at følge? Vil man have en meget sikker pensionsopsparing, så er en høj obligationsandel stadig fornuftig. Ønsker man et højere afkast på lang sigt, så er man nødt til at sprede sine investeringer,« forklarer han.

En måde at sprede investeringerne på kan være ved de såkaldte high yield-obligationer – også kaldet »junk bonds«. Obligationerne er forbundet med høj risiko, da de eksempelvis kan være udstedt af en mindre kreditværdig stat eller af en virksomhed med høj gæld. Med de obligationsmarkeder skal man være opmærksom på, at man får risikoelementer ind i sin portefølje, der minder mere om aktier end obligationer.

»Hvis man køber en high yield-obligation, fordi den giver mere i rente, og regner med, at den opfører sig som en almindelig statsobligation, så bliver man meget skuffet. Når der kommer mørke skyer på himlen, falder kursen, for så stiger risikoen for, at virksomheden ikke kan betale sin gæld tilbage,« forklarer Henrik Henriksen.

Valget mellem pest eller kolera

Flere og flere pensionsselskaber kigger mod andre områder at investere inden for og føjer store ejendomsprojekter, infrastruktur, vindmølleprojekter til porteføljen. Og det kommer vi ifølge Henrik Henriksen til at se endnu mere af i fremtiden, nu hvor de nye samfundsforudsætninger peger på, at stats- og realkreditobligationer kun vil give en procent i afkast de næste ti år.

»Det, der kan skabe højere renter på sigt, og det, jeg tror, kommer til at ske gradvist, er, at regeringerne begynder at bruge de lave renter til at låne penge og få gang i infrastrukturprojekter og et større offentligt forbrug. Hvis det sker, får du en større udstedelse af obligationer, som kan være med til at skabe vækst i økonomien og presse renterne op,« forklarer han.

»Skal man vælge aktierne, som giver et godt langsigtet afkast, men som er superdårlige at læne sig op ad på kort sigt? Eller skal man vælge obligationerne, hvor tyven kommer om natten og stjæler ens afkast?«


Problemet med den udvikling er dog ifølge chefstrategen, at det på kort sigt kan ramme obligationsejerne. Han er nemlig ikke i tvivl om, at når den næste økonomiske nedtur kommer, så kommer vi til at se en kombination af lempelig pengepolitik og en meget mere ekspansiv finanspolitik.

»Derfor er det lidt et valg mellem pest og kolera i øjeblikket: Skal man vælge aktierne, som giver et godt langsigtet afkast, men som er superdårlige at læne sig op ad på kort sigt? Eller skal man vælge obligationerne, hvor tyven kommer om natten og stjæler ens afkast?«

 

Find alle episoder i podcast-appen fra Itunes i App Store, Google Play – eller hvor du ellers lytter til dine podcasts.