Sæsonen for æbler er skudt i gang

Om efteråret er det tid til at plukke æbler fra træet i haven, bruge dem i madlavningen, i drikken eller bare som spiseæbler. Historien om det danske æble handler om 300 forskellige sorter, smag – og sprøjtemidler. For hvordan får vi friske æbler året rundt? Og er danske æbler egentlig de bedste?

Foto: Søren Bidstrup. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De lange rækker af æbletræer viser alt fra store klynger af store og næsten modne æbler til helt tomme træer. Nogle har en helt mørkerød farve, andre har gulgrønne nuancer. Sorten Ingrid Marie venter stadig på at blive klar til plukning, mens Gråsten, Danmarks nationalæble, for længst er blevet plukket fra træerne og sorteret for efterfølgende at blive solgt. Det er tydeligt, at det er sæson for æbler på Frydenlund Frugtplantage i Vedbæk.

Plantagen er bare én af mange æbleplantager i Danmark. Samlet produceres der omkring 25.000 æbler om året herhjemme. Det er cirka 25 procent af danskernes samlede forbrug, og den største sort herhjemme er Elstar, som udgør 7.000 tons af produktionen. Der findes mange hundrede forskellige æblesorter.

Danmarks genbank for frugt og bær, Pometet, har samlet omkring 800 sorter. Cirka 300 af dem er danske. Lisbet Dahl Larsen er Pometmester – en titel, der dækker over at være teamleder på stedet – og arbejder til daglig med de mange forskellige æblesorter.

»Der er en kæmpe stor variation i sorterne. Det kan man måske ikke se, hvis man ikke arbejder med det til daglig. Men vi har så mange forskellige sorter, og de varierer i at være forskellige i sødme, syrlighed, aroma, farve og form,« fortæller hun.

Der er forskel på æbler, der er dyrket i Danmark sammenlignet med udenlandsk dyrkede æbler – og det er især smagen. Et dansk æble indeholder mere syre, så balancen mellem sukker og syre er ofte anderledes. Samtidig kan de kolde danske efterårsnætter fremme den røde farve. Står det til Lisbet Dahl Larsen, skal vi klart vælge de danske. Og det er der flere grunde til.

»De danske æbler har en god balance mellem sødme og syrlighed i smagen. Vi har et kæmpe udvalg herhjemme og en lang æblesæson, så der er ingen grund til at spise dem, som vi importerer. Og så har vi en masse gode frugtavlere i Danmark. Hvis vi vil bevare dem, skal vi spise de danske æbler,« siger hun.

De danske æbler har en anderledes friskhed, og mange danskere vil helt sikkert foretrække en bid af et æble dyrket herhjemme, når det kommer til smagen. Men det betyder alligevel ikke, at vi kan slå fast, at de danske æbler er de bedste, lyder det fra hortonom Maren Korsgaard fra Økologisk Rådgivning, Gefion.

»Det er smag og behag. Sydeuropæere vil helt sikkert foretrække sødere æbler. De synes, at vores er sure,« siger hun.

Maren Korsgaard har i mange år beskæftiget sig med især økologiske æbler, og det er ikke kun fra danske til udenlandske, at der er forskel i smagen. Det er nemlig blevet målt, at der gennemsnitligt er et højere sukkerindhold i de økologiske.

»De fleste kan godt lide søde æbler. Det er de økologiske, fordi der er et lavere udbytte af æbler på de økologiske træer. Man kan sige, at hvis der er rigtig mange æbler på et træ, kommer der ikke så meget smag i det enkelte æble. Man får altså færre æbler på et økologisk træ, men de smager af mere,« fortæller hun.

Danske æbler er blandt verdens bedste

Foto: Søren Bidstrup. Fold sammen
Læs mere

Om man kan lide søde eller sure æbler er en smagssag, og det kan ikke lige afgøres, om det ene er bedre end det andet. Det handler mest om, hvad man har været opdraget til. Tradition og vaner er nøglen til favoritæblet.

»Vi elsker de æbler, vi fik som børn. De gælder i hvert fald de fleste mennesker. Så hvis du er vokset op med kun at spise sorten Golden Delicious, kan det være, at du ikke synes, de danske æbler er noget særligt. Men hvis du vokser op med at spise Ingrid Marie fra haven, er det jo bare sagen,« siger Maren Korsgaard.

Der er dog ét sted, hvor hun er sikker på, at de danske æbler er bedst: Når det kommer til sundheden.

»Sundheden i et æble er bedst lige når du plukker det. Jo længere tid der går, fra du høster det, til du spiser det, jo ringere er indholdet af antioxydanter og vitaminer. Så det betyder faktisk noget, at du kan få æblet kort tid efter, at det er plukket,« fortæller hun.

Jan Jager er dansk frugtavler og formand for de danske æble- og pæreavlere. Det giver næsten sig selv, at han anbefaler æbler fra danske sorter, eller æbler som er produceret herhjemme. Alligevel vil han ikke helt entydigt sige, at det danske æble er det allerbedste. Men fordelene er mange.

»Det danske æble har en fin balance mellem syre og sødme. Skindet på æblerne er heller ikke så tykt som sydpå, fordi det ikke skal beskytte æblet så meget for solen. Og så er der en anden faktor, som er sekundær, men vigtig. En frugtplantage har en stor biodiversitet, og ved at købe danske æbler er man med til at bevare noget, som har stået der i 20 år,« siger han.

Man kan finde danske æbler i en lang periode i supermarkederne. Det er på grund af æblernes modning. Helt naturligt modnes nogle sorter allerede i august, mens andre først er klar i november. Derfor har de danske æbler en lang sæson.

Der findes også æbler, som har en lang holdbarhed og kan holde op til et halvt år. Men det rækker alligevel ikke til at få danske æbler året rundt, som vi næsten kan i butikkerne. Det kan lade sig gøre med forskellige hjælpemidler.

Nye teknikker kan give friske æbler året rundt

Foto: Søren Bidstrup. Fold sammen
Læs mere

Alle æbler, der bliver dyrket til kommercielt brug, bliver opbevaret i store kølerum. Blandt andet derfor kan de holde længere tid end de æbler, man plukker i haven. Men der findes også andre ting, som konventionelle æbleproducenter kan gøre.

»Frugtavlerne lagrer æbler på et lager, hvor de kan manipulere med luftens indhold af ilt. Hvis man sænker ilten, mindskes frugtens ånding, og det udsætter modningen. På den måde sker der ikke noget med æblet, før man tager det ud fra lageret,« fortæller seniorforsker ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet Marianne Bertelsen, som har forsket i æbleproduktion.

Hun tilføjer, at det er grunden til, at vi i dag kan få friske æbler om foråret, der smager, som om de er nyhøstede. Det er det mest naturlige indgreb, man kan lave.

En anden metode, som har den samme effekt, er gassen SmartFresh. Den går ind og blokerer de receptorer i æblet, som styrer modningsprocessen.

»Æblet holder sig igen friskt og sprødt, og det efterlader ikke målbare rester. Men der er både fordele og ulemper ved det. Det reducerer spildet. På den negative side har man lavet et indgreb og manipuleret frugten, og man får ikke en udvikling i smagsaromaen, fordi den udvikles med modningen,« fortæller Marianne Bertelsen.

Konventionelle æbleplantager bliver cirka sprøjtet 15 gange om året. Stort set alle økologiske plantager sprøjtes også, men ofte i mindre grad med naturlige midler, og nogle få vælger slet ikke at bruge sprøjtemidler.

Men især to forhold gør det vanskeligt at undgå sprøjtning, fortæller Marianne Bertelsen. Træerne står samme sted over mange år og det giver gode forhold for sygdomme og skadedyr, og udseende af frugten betyder meget for forbrugerne.

Vi har stadigvæk nogle af de mest naturlige æbler

Foto: Søren Bidstrup. Fold sammen
Læs mere

I Danmark bruger de kommercielle avlere fungicider til at slå svampesygdomme ihjel og insekticider mod insekter. Oftest bruges fungicider mest om foråret, hvor sygdommene ofte kommer.

Sprøjtningen mod insekter foregår også i perioden inden blomstring. Nogle af dem – især æbleviklere – er man begyndt at kunne bekæmpe ved feromonforvirring. Her hænger man duftkapsler op, som dufter ligesom æbleviklerne, så de ikke kan finde i hinanden. Det er en metode, som ikke efterlader nogle rester i æblerne. Men er de andre sprøjtemidler sundhedsskadelige for os? Ikke i den mængde, som vi får dem i, lyder det fra Marianne Bertelsen.

»De fleste midler er klassificeret som sundhedsskadelige eller lokalirriterende. Når du har æblet i hånden, er der en risiko for, at der findes rester på det. Men det er i en meget lav koncentration, der typisk er langt under den grænse, der er fastsat som acceptabel af myndighederne. Jeg mener ikke, at der er nogle, der kan blive syge af de mængder,« siger hun.

»Når vi finder rester i udenlandsk frugt, er det jo noget, som er tilladt til brug i udlandet. Og de tillader lidt flere og mere problematiske midler, end vi gør,« fortæller Marianne Bertelsen og holder fast i, at frugten stadig ikke er usund at indtage for de danske forbrugere.

Når det kommer til danskernes æblekøb, oplyser COOP, at vi køber lidt flere udenlandske æbler end danske. Men samtidig vokser antallet af købte danske æbler mest. Så det nærmer sig mere og mere halvt af hvert, når danskerne køber æbler. I USA skinner æblerne i supermarkederne en del mere end herhjemme. Der putter de et vokslag på deres æbler. Det er ikke noget, man bruger i Danmark eller resten af Europa. At danske æbler kan være voksede er »en total gammel skrøne«.

»Du kan få æbler, der føles, som om de er voksede. Men det er frugtens naturlige vokslag. Fra naturens side er frugten udstyret med et vokslag, som skal få den til at holde længere. Så alle æbler, der virker voksede i Danmark, er helt naturlige,« siger Marianne Bertelsen.