Nem hverdagsopskrift: Sprødstegt laks

Når laks er helt frisk og steges, så den stadig er helt saftig og en anelse mørk i kødet inderst inde, er den en af de fineste fisk, man kan få serveret. Her er opskriften på sprødstegt laks med agurk, dild og fennikel.

Bed evt. fiskehandleren om at skrabe skællene af. Hvis du selv gør det, så læg fiskestykket i en stor plastpose og skrab skindet med en kniv (inde i posen), skrab imod skælretningen. Posen forhindrer skællene i at »springe« over hele køkkenet. Når skællene er skrabet bort, kan skindet steges lækkert og sprødt. Fold sammen
Læs mere

Sprødstegt laks med agurk, dild og fennikel
4 personer
 

  • 600-700 g laksefilet med skind (se tip)
  • salt
  • 1 tsk. olie

Skær laksen i fire stykker. Drys dem med lidt salt og lad dem trække i køleskabet i ca. 20 min. Dup fisken tør igen. Varm stegepanden godt op, tilsæt olie og groft salt og læg stykkerne på med skindsiden nedad.

Skru ned og steg fisken 4-6 min. ved moderat varme, eller til varmen er nået knap igennem (når fisken bliver hvidlig). Vend stykkerne, tag straks panden af blusset og lad fisken trække ½-1 minut på panden. Sørg for, at tilbehør er klar, før fisken tilberedes.

Server laksen med salaten samt nye kartofler eller groft brød.

Salat

  • 1-2 slanke agurker
  • 1 lille rødløg
  • 1 fennikel
  • 1 stort bdt. dild (eller 3 små potter)
  • 1 tsk. flydende honning
  • 2 tsk. jomfruolivenolie
  • 1 tsk. hvidvinseddike
  • 2 tsk. dijonsennep
  • salt og peber

 

Flæk agurkerne og skrab kernerne ud. Skær agurkerne i terninger. Pil rødløget, halver det og snit det i papirtynde strimler Skyl fenniklen og snit den ligeså tyndt, hak/klip dilden fint. Pisk honning, olie, eddike, sennep med 1 spsk. vand samt salt og peber sammen i en salatskål.

Kom grøntsagerne i skålen og vend dem i dressingen.

TIP

Bed evt. fiskehandleren om at skrabe skællene af. Hvis du selv gør det, så læg fiskestykket i en stor plastpose og skrab skindet med en kniv (inde i posen), skrab imod skælretningen. Posen forhindrer skællene i at »springe« over hele køkkenet. Når skællene er skrabet bort, kan skindet steges lækkert og sprødt.

Læs også:
Weekendmad: Sommersalat og rabarbertærte
Weekendmad: Asparges med krydderurte-mayonnaise
Weekendmad: Kalvefrikassé og hornfisk