Mattias Stølen Due: Tag din ægtefælle i hånden i stedet for smartphonen

Et blik, en berøring, et ja, et goddag, et farvel, et nik, en tak, et undskyld. Et kort øjeblik kan forandre vores forhold til hinanden. Opsøg dem, lyder rådet fra psykolog Mattias Stølen Due.

Mattias Stølen Due
Mattias Stølen Due, Berlingskes parterapeut og samlivsekspert. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Vækkeuret viste 05.42, da jeg i dag blev vækket af min snart seks-årige søn. Han var skræmmende frisk og frejdig, og jeg indså derfor hurtigt, at jeg måtte opgive kampen for at få ham til at sove videre. Vi gik derfor ned i det mørke køkken og tændte et par stearinlys, og da vi havde bedre tid end normalt, valgte vi at supplere morgenmaden med et spil skak. Det kan måske godt lyde lidt prætentiøst at spille skak med sit barn klokken kvart i seks om morgenen, men jeg kan berolige med, at der var tale om mere snak end skak.

»Selvom jeg er en håbløs amatør til dette spil, og min søn kun er ved at lære brikkerne at kende, så udgjorde skakbrættet rammen om et samvær mellem far og søn, som var helt specielt.«


Selvom vi hverken benyttede åbne tårnlinjer eller sicilianske åbninger, så fandt der alligevel en åbning sted. En åbning mellem to mennesker, der elsker hinanden. En åbning hvor begge kunne mærke på stemningen, stilheden og andre subtile sanseindtryk, at vi lige dér - og alt for tidligt om morgenen - havde noget særligt sammen.

Den verdenskendte og nu afdøde amerikanske udviklingspsykolog Daniel Stern ville have kaldt dette for et mødeøjeblik – a moment of meeting. Med dette begreb henviste han til mellemmenneskelige situationer, hvor to mennesker oplever omtrent det samme og intuitivt ved, at de gør det. Der henvises desuden til en form for intersubjektiv bevidsthed, som i morges blev eksemplificeret ved, at jeg kunne føle, at min søn kunne føle, at jeg følte noget særligt. Det lyder abstrakt og kompliceret, men når en sådan begivenhed finder sted, opleves det simpelt og naturligt om end bevægende. Det handler dybest set om connection; om oplevelsen af - i et særligt øjeblik - at høre sammen.

Det var en af Sterns pointer, at et sådant mødeøjeblik kan skabe et positivt kvantespring i relationen til hinanden med varig effekt. Og det gælder alle former for relationer. Både forholdet mellem forældre og børn, mellem ægtefæller og mellem venner. Man kan ikke altid forudsige, hvornår disse særlige øjeblikke opstår, for der er på sin vis tale om magi eller relationel alkymi. Ikke desto mindre kan vi gøre meget for at skabe gode forudsætninger for disse øjeblikke. Terapeuterne på min arbejdsplads arbejder af samme grund hver dag på at skabe sådanne øjeblikke med deres klienter, og parterapeuterne forsøger intentionelt at skabe denne oplevelse mellem mennesker i et parforhold. Men også uden for det terapeutiske rum er det muligt at gøre en aktiv indsats for at skabe gode betingelser for, at særlige mødeøjeblikke kan opstå.

Vi kan vælge bevidst og aktivt at kigge vores børn i øjnene - sådan rigtigt - når de taler til os. Vi kan give vores ven et kram, der er længere og varmere end normalt. Og vi kan tage vores ægtefælle i hånden – snarere end smartphonen eller fjernbetjeningen - når vi sidder hjemme i sofaen. Dette er blot få eksempler på indsatser, som kan skabe bedre forudsætninger for de såkaldte mødeøjeblikke. Og de er vel at mærke små. De behøver ikke koste mange penge, tage meget tid eller kræve enorme ressourcer.

»Djævelen er som bekendt at finde i detaljen, men ligeledes er det guddommelige. Små begivenheder kan forårsage stor elendighed, men kan også skabe en emotionel og relationel transformation til det bedre.«


Stern indledte sin bog om dette emne med henvisning til et digt skrevet af den engelske digter William Blake. I dette digt påpeges, at der findes en hel verden i et sandkorn. På poetisk vis gøres vi opmærksomme på, at selv de mindste ting og selv de korteste begivenheder er enormt righoldige og har et uendeligt potentiale. Et blik, en berøring, et ja, et goddag, et farvel, et nik, en tak, et undskyld. Alle disse begivenheder kan udføres og udveksles på få sekunder, men kan rumme en utrolig og transformerende kraft.

Der er dog mange faktorer, der kan udfordre disse mødeøjeblikke. Når vi skynder os hen på arbejdet, hvor vi løber hastigt fra møde til møde for derefter at vende forpustet hjem med ambitionen om at nå både middag, motion og mails, så bliver vi presset. Og denne høje hastighed minimerer sandsynligheden for, at mødeøjeblikke kan finde sted. Livet går sin hurtige og hastige gang, og hvis ikke vi standser op, trækker vejret og bliver nærværende ove rfor hinanden, er der en stor risiko for, at vi forspilder mange potentielle mødeøjeblikke.

Jeg er træt ovenpå en dag, der startede alt for tidligt. Men jeg er også taknemlig for, at min søn vækkede mig og derved gav os begge en ekstra time til samvær og nærvær. Når det er sagt, så håber jeg ikke, han vækker mig lige så tidligt i morgen. I så fald bliver jeg nok rimelig træt og mat. Måske endda skakmat.