Norge har de seneste år udfordret Danmarks monopol på at skabe nordens bedste tv-serier. Ungdomsserien Skam er nok det bedste eksempel på dette, men for øjeblikket er det komedien Parterapi på nrk.no, der hitter. Den er set af over 900.000 nordmænd. Her ser vi en række karikerede mennesker i parterapi. Fælles for alle parrene er, at det er skuespilleren Kevin Vågenes, der spiller den forfærdelige (læs: hysterisk morsomme) halvdel. En af hans karakterer er den rige businessmand Ulrik. Han tolker alle sin kones udtalelser på en ekstrem, radikal og negativ måde. Når hustruen under en parterapeutisk session eksempelvis fortæller, at det kunne være dejligt med lidt mere hjælp til børnene og det praktiske derhjemme, tolker han det som om, at absolut alt ved ham og hans arbejdsliv er forkert. Som en direkte konsekvens af denne ekstreme tolkning, hiver han bastant sin telefon frem for at opsige sit velbetalte og prestigefyldte job med det samme, så han kan blive husmor på fuldtid.
Vi kan godt trække på smilebåndene af denne radikale respons, men forskning viser desværre, at lidt mere moderate tendenser til misforståelse er relativt udbredt. Fænomenet kaldes ’negativ fortolkning’ og består i, at man tolker et budskab mere negativt, end det er ment. Hvis Anders siger til Louise: »Jeg synes ikke, du tager nok initiativ til sex«, og hun svarer: »Hvorfor synes du, at vores sexliv er så dårligt?«, er der tale om negativ fortolkning. Ligesom det er det, hvis Pernille siger til Morten: »Jeg synes, din tone er lidt for hård«, og hans respons er: »Hvorfor skal du altid kritisere mig?«. Disse eksempler på negativ fortolkning er hentet fra parforholdet, men fænomenet gør sig i høj grad også gældende mellem ex-kærester, venner og kollegaer. Kort sagt: I alle relationer.
Der, hvor vi ikke mere har tillid og mod til at udfordre hinanden og tale ærligt sammen, reduceres den samhørighed og tilknytning, som er afgørende for alle relationer.
Når negativ fortolkning er problematisk, skyldes det ikke bare, at budskabet bliver fordrejet eller misforstået. Problemet består også i, at den fortolkende part glemmer, at der netop er tale om en fortolkning. I stedet opfattes den andens »kritiske« udsagn som en indiskutabel og kategorisk sandhed, hvorved det er svært for afsenderen af budskabet at korrigere og nuancere opfattelsen. I forlængelse heraf vil afsenderen typisk opleve stor magtesløshed og reagere med vrede eller irritation. Et vrissent: »Det var overhovedet ikke det, jeg mente«, vil være et typisk forsøg på at bedre situationen, men det nytter sjældent noget.
Konsekvensen af en negativ fortolkning bliver ofte et større eller mindre skænderi og sidenhen resignation. Mange opgiver simpelthen at fortælle deres ægtefælle, ven eller kollega om ønsker, behov eller frustrationer. For det nytter jo alligevel ikke noget. Denne resignation er en normal og naturlig effekt af afmagten, men det er også et alvorligt skridt i retning af et brud – uanset om vi taler parforhold, venskab eller et kollegialt forhold. For der, hvor vi ikke mere har tillid og mod til at udfordre hinanden og tale ærligt sammen, reduceres den samhørighed og tilknytning, som er afgørende for alle relationer.
Når vi misforstår hinanden, er det dog ikke altid den andens skyld. Vi er ofte gode til at se andres fejl, mens vi er blinde for vore egne.
Fordi konsekvensen af negativ fortolkning kan være ret stor, kan man hurtigt komme til at anklage personen, der har denne tilbøjelighed. Det er derfor vigtigt at pointere, at folk aldrig benytter negativ fortolkning for at genere nogen. Og de gør det aldrig med vilje. Fortolkningen sker lynhurtigt, ubevidst og automatisk, og den er som regel en effekt af negative livserfaringer og lavt selvværd – uanset om dette er erkendt eller ej. Hvis man i sin barndom har manglet omsorg, anerkendelse og kærlighed og måske endda har modtaget en del kritik fra centrale omsorgspersoner, vil man som regel udvikle en selektiv opmærksomhed på det negative ved folks udtalelser. Mennesker med denne tendens kan momentvis fremstå irritable og irriterende, men bag den uhensigtsmæssige adfærd er der som regel et usikkert og såret menneske, der ønsker at blive mødt med omsorg og omtanke. Af samme grund skal man ikke kritisere disse for at benytte negativ fortolkning. I stedet bør man personligt og med varme i stemmen fortælle, at man kan opleve afmagt, når man ikke oplever sig forstået.
Når vi misforstår hinanden, er det dog ikke altid den andens skyld. Vi er ofte gode til at se andres fejl, mens vi er blinde for vore egne. Og et fænomen som negativ fortolkning er som regel usynligt for os selv. Af samme grund bør vi alle give vores medmennesker mandat til at fortælle os om det, hvis de ofte oplever sig misforstået – uden at møde dem med forsvar eller kritik. Det er slet ikke sikkert, det er vores partner, ven eller kollega som har tendens til negativ fortolkning. Misforstå mig ikke, men måske er det mig eller dig?
