Birgitte Borup: Må 2019 tilhøre dem, der tager chancen, tager fejl, tager tæskene og tager fat igen

Midt i livets store hav af hverdage og samfundsordineret hamsterhjul, er der opstået en understrøm af længsel efter noget andet. Et kollektivt behov for forandring banker på det panserglas af vaner og pligter, der følger med en almindelig dansk tilværelse, og mange drømmer om at tage tiden ved nakkehårene og i højere grad gøre den til deres egen, skriver Birgitte Borup

Birgitte Borup,weekendredaktør Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

For nylig rejste Arnold Schwarzenegger sig fra den fitnessgrav, han ellers så ud til at have lagt sig permanent til rette i. Manden, der engang førte an i den globale konkurrence om de mest veldefinerede overarme, var i så ringe form efter en hjerteoperation, at han måtte gå med gangstativ. Samtidig afslørede diverse paparazzibilleder, at selv en tidligere Mr. Universe ligner en relativt almindelig 71-årig, når det gælder optræden i Speedos på offentlig strand.

Men så fik nogen den idé at lave endnu en Terminator-film, og den slags indspiller jo ikke sig selv. Den tidligere actionhelt måtte tilbage i træningslokalet og i gang med at transformere det aldrende korpus tilbage til en tilstand, så han med en vis troværdighed kunne råbe “Hasta la vista, baby” efter fjenderne på det store lærred. Der var kun én vej at gå: Èt skridt ad gangen. Nu med gangstativ.

Uofficiel verdensmester i den forandring, mange drømmer om: Arnold Scharzenegger. Engang Mr. Universe, siden en af Hollywoods største stjerner, derefter guvernør i Californien og i dag global klimaaktivist. Fold sammen
Læs mere
Foto: JANEK SKARZYNSKI.

Arnold Schwarzenegger, The Governator, har skrevet et længere indlæg til CNN om sin kamp for at komme tilbage i form. Om hvordan han, der skabte sin karriere på en blanding af muskelmasse, steroider og stædighed, pludselig kun havde stædigheden tilbage. Hvis du savner inspiration til forbedring af formkurven -  eller forbedring af tilværelsen i det hele taget - er det værd at læse. Især, hvis du er en af de mange, der drømmer om et anderledes liv i det nye år.

Og meget tyder på, at nytårsforsættet for mange danskere har taget en dybere, mere eksistentiel form end det medlemskort til fitnesscenteret, vi typisk bestiller, mens vi sluger den sidste tømmermænds-pomfrit. Her på tærsklen til 2019 viser en ny måling, som Berlingske har fået foretaget, at flere end hver fjerde dansker drømmer om at ændre tilværelsen radikalt. Midt i livets store hav af hverdage og samfundsordineret hamsterhjul, er der opstået en understrøm af længsel efter noget andet. Et kollektivt behov for forandring banker på det panserglas af vaner og pligter, der følger med en almindelig dansk tilværelse, og mange drømmer om at tage tiden ved nakkehårene og gøre den til deres egen.

Birgitte Borup

»Hvis man vil opnå noget, må man tage ét skridt ad gangen og kende retningen. Med eller uden gangstativ.«


Vi danskere har ellers tradition for at spise rugbrødet og pænt vente på de sjældne lejligheder, hvor vi kunne nyde lagkagen. Men noget tyder på, at vi nu vil have flødeskummet smurt ud over et større stykke af tilværelsen. Mens vi engang levede efter devisen »Alt godt kommer til den, der venter«, lever vi i dag i visheden om, at vi kun får et langt otium, hvis vi selv har råd til at betale. Ellers er det Rihanna-modellen, der gælder: Work Work Work.

Måske er det derfor, at udbrydertrangen og behovet for noget andet er opstået. Men det store spørgsmål er, hvor der rent faktisk får gjort noget ved det. For det koster noget, hvis ønsket om en radikal livsændring ikke skal drukne sammen med champagnebranderten. Hvad enten drømmen handler om et nyt job, en ny kæreste, en flytning, en jordomrejse eller et definitivt farvel til ølvommen, kræver det, at vi momentant stiller os der, hvor livet er ubehageligt. Hvor vi skal tage afsked med nogen eller noget for at få noget andet. Hvor vi skal acceptere usikkerhed og sårbarhed i håbet om, at livet belønner os. Eller som den britiske digter Anne Brontë så smukt beskrev det:

But he, that dares not grasp the thorn, Should never crave the rose.

Roser er for de hårdhudede. Det er radikale livsændringer også ofte. Spørg bare Arnold Schwarzenegger, der har levet utallige liv i ét. Han begyndte som latterliggjort fitness-entusiast med østrigsk accent. Så omsatte han et beskedent skuespiltalent til en karriere, der gjorde ham til en af Hollywoods rigeste. Så blev han guvernør i Californien, og i dag er han klimaforkæmper og en slags national nestor med det evige credo »I'll be back!« som selvdefinerende oneliner. Ifølge eget udsagn er meget lykkedes, fordi han aldrig har haft en plan B. Han er gået ind i alt, hvad han har foretaget sig med fuld overbevisning. Ingen helgarderinger, ingen illusioner om genveje, men masser af fejltagelser og fuck-ups. Hvis man vil opnå noget, må man tage ét skridt ad gangen og kende retningen. Med eller uden gangstativ.

Må 2019 tilhøre dem, der tager chancen, tager fejl, tager tæskene og tager fat igen - og tager ét skridt ad gangen hen imod den tilværelse, de ønsker sig. Uanset, om der står radikale livsændringer eller en masse, vidunderlig status quo øverst på ønskelisten.

Godt nytår.