Hver fjerde dansker drømmer om en markant anderledes tilværelse

Hver fjerde af os drømmer om en radikal ændring af tilværelsen, når vi går ind i det nye år. Vi vil eje vores egen tid og have mere ud af livet end generationerne før os.

stress
27 procent svarer i en Kantar Gallup-undersøgelse lavet for Berlingske, at de drømmer om en radikal ændring af deres tilværelse. Om julegavestress på Strøget forstærker den følelse, melder undersøgelsen ikke noget om.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson

Hverdagen må gerne tage sig fuldstændig anderledes ud i 2019. Det mener en stor andel af danskerne.

I en ny Kantar Gallup-undersøgelse lavet til Berlingske svarer 27 procent, at de er enige eller overvejende enige i, at de drømmer om en radikal ændring af deres tilværelse.

»Vi ser en tendens til, at vi i højere grad selv tager stilling til, hvad vi vil have ud af livet,« siger Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og partner i Future Navigator.

Hun forklarer, at man helt groft kan dele befolkningen op i de aktive og de passive. Mens de passive lader sig føre med strømmen, tager de aktive helt bevidste beslutninger om, hvordan tilværelsen skal forme sig.

»De store ændringer kommer ikke af sig selv, man skal selv række ud efter dem,« siger Liselotte Lyngsø og tilføjer, at fordi pensionsalderen stiger, så gør folk sig tanker om, hvordan deres arbejdsliv skal se ud.«

»Færre og færre vil stille sig tilfredse med at slide og slæbe sig igennem et langt arbejdsliv, mens vi sukker efter pensionen. Mange vil få brug for enten at skrue ned for tempoet, vælge et andet livsmønster og tage nogle radikale valg. Eller i perioder stå helt af ræset,« siger Liselotte Lyngsø, fremtidsforsker og partner i Future Navigator.

Hun mener, at det står i kontrast til tidligere generationer, hvor succes ofte var defineret ved bare at køre på og nå mest muligt.

»Det bliver i langt højere grad en mere holistisk i iscenesættelse af sit liv, hvor man sammensætter tilværelsen på andre og mere flydende måder,« siger Liselotte Lyngsø.

Tanker om arbejdslivet fylder også en hel del i den danske bevidsthed.

I Kantar Gallup-undersøgelsen svarede 21 procent, altså flere end hver femte dansker, ja til, at de går med overvejelser om at ændre deres arbejdsliv i 2019.

Status i at bestemme selv

Ønsket om at tage tilværelsens tøjler i egne hænder er de seneste år blevet mere udtalt, mener Søren Harnow Klausen, professor i filosofi ved Syddansk Universitet og forfatter til bogen: »På sporet af din lykke – Guide til det gode liv«, som udkom i november.

Søren Harnow Klausen

»Der er kommet nye måder at opnå status på, og det er netop ved at vise omverdenen, at man selv bestemmer over sit eget liv og sin egen tid og formår at realisere det.«


»Vi har gennem de seneste år set den voksende individualisme med individuelle mål. Men der er kommet nye måder at opnå status på, og det er netop ved at vise omverdenen, at man selv bestemmer over sit eget liv og sin egen tid og formår at realisere det. Dét giver status i dag,« siger han og tilføjer:

»Man vil have velaflønnede jobs, men ikke for enhver pris. Det er ikke længere det, der giver mest tilfredshed. Det giver også status, når man kan se et menneske, der er sin egen leder.«

Der er forskellige årsager til, at mange godt kunne tænke sig at styre arbejdslivet i en anden retning.

Blandt dem, der svarede ja eller måske til, at de går med overvejelser om at ændre deres arbejdsliv i 2019, gælder det for cirka hver fjerde dansker, at de enten søger ny inspiration eller søger noget mere meningsfyldt.

»Vi forholder os mere reflekteret og med større bevidsthed til vores liv og til, hvad vi bruger vores tid på. Det, vi fylder ind i vores liv, og de valg, vi træffer, skal helst give mening,« siger Søren Harnow Klausen.

Blandt dem, der nedprioriterer den traditionelt prestigefyldte karriere for at få mere tid eller frihed, er karrierelivet typisk allerede blevet afprøvet.

»Mange af dem, der nu prioriterer deres tid, har haft en karriere, hvor de faktisk har prøvet, hvordan det er at opnå noget gennem arbejde. Derfor er det nok mest mennesker i 40erne og derover, som får realiseret det, mens færre i 30erne får gjort det. Men dermed ikke sagt, at det ikke er relevant for den yngre generation,« siger Søren Harnow Klausen.