Arkitekturanmeldelse: Fem stjerner til træbeklædt kraftværk på Amager med indbygget vandresti

Amagerværkets nyeste blok er næsten færdig. Med hængende skov, udsigtsterrasse og en lang, lang offentlig trappe.

Trappen op gennem den hængende skov er en sanseudvidende oplevelse, Kraftværker er blevet en del af oplevelsesøkonomien her i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Der er for alvor gået oplevelsesøkonomi i kedelige ting som varmeforsyning og energiproduktion.

I efteråret åbnede Amager Bakke oven på det store forbrændingsanlæg på Amager og lige om lidt – nærmere bestemt om et par måneder – åbner Københavns næste energiattraktion: Den nye Blok IV på Amagerværket, som udelukkende vil afbrænde certificeret bæredygtig biomasse. Amagerværket producerer fjernvarme og elektricitet til København og spiller en central rolle i den fortsatte bestræbelse på at gøre København til verdens første CO2-neutrale hovedstad.

Amagerværket fra 1971 blev oprindeligt bygget som kulfyret værk, men allerede i 2010 blev den såkaldte Blok I opgraderet, så den også kan fyre med træpiller, og nu når Blok IV står færdig vil HOFOR lukke blok III, der stadig er kulfyret, og dermed vil over 80 procent af Københavns varme komme fra CO2-neutrale energikilder.

Om et par måneder er både facaden og pladsen foran Blok IV helt færdig. Til den tid vil københavnerne i nærmere bestemt omfang få adgang til udsigtsterrassen fyrre meter over jorden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Offentligt program

Da konkurrencen om udformningen af Blok IV blev udskrevet i 2014 understregede HOFOR, at man ud over et kraftværk ønskede et projekt, der kunne fortælle om bæredygtig energiproduktion og et projekt med det, man i arkitektsprog kalder et »offentligt program« – altså noget gøgl til glæde for den brede befolkning ligesom BIGs skibakke lige ved siden af.

Vinderen blev et kraftværk pakket ind i et tæt gitter af svævende, lodrette træstammer. Gottlieb Paludan Architects, som også har tegnet det oprindelige Amagerværk var ophavsmænd til projektet. Tegnestuen har en kolossal ekspertise inden for tekniske anlæg og infrastruktur, men den har sjældent markeret sig med spektakulære publikumsorienterede projekter, så det er med en vis foventningsblandet skepsis, man som arkitekturanmelder begiver sig ud på pynten yderst på Amager, hvor værket ligger.

Herude i det, der indtil for nylig har været en slags ingenmandsland på Københavns mentale landkort, opstår i disse år en hel masse byliv med Holmen, Havnen og Refshaleøen, men også en helt ny kæmpefacade, der vil være markant synlig både fra indre by, fra Amalienborg og fra Nordhavn.

»Hvad ville brandmyndighederne sige? Hvad ville det koste? Kunne det overhovedet lade sig gøre? Og så det ikke bare mærkeligt ud? Her må man med selvsynets magt sige, at alle disse bekymringer bliver gjort til skamme af virkeligheden.«


En stammebeklædt blok

Selve teknikken til den nye blok er pakket ind i en struktur, der lever op til netop den betegnelse: En blok. En fyrre meter høj, 200 meter lang blok med en forhøjet midtersektion og en 150 meter høj skorsten som markerende elementer. Bygningskroppene er stringent og logisk arrangeret og formgivet med en detaljering, der passer til kæmpeskalaen herude på kajen.

Man mærker straks, at arkitekterne ved, hvad den slags kæmpeteknik drejer sig om. Det er godt og gedigent, men ikke i sig selv meget at skrive hjem om. Det sjove er og bliver facaden. Blandt dommerkomiteen og de fleste iagttagere var der stor skepsis med hensyn til træstammerne: Hvad ville brandmyndighederne sige? Hvad ville det koste? Kunne det overhovedet lade sig gøre? Og så det ikke bare mærkeligt ud? Her må man med selvsynets magt sige, at alle disse bekymringer bliver gjort til skamme af virkeligheden.

Facaden er beklædt med 7500 seks meter lange, afbarkede (FSC certificerede) eucalyptusstammer. Langs tre af siderne er der kun et enkelt lag stammer, men på nordfacaden – den der vender ind mod byen – har arkitekterne skabt en fire meter dyb, svævende skov med et langt roligt trappeforløb, der fører midt gennem skoven, langs værkets facade og op til en trædækket udsigtsplatform 40 meter over jorden.
Undervejs på turen op i højden, er der indlagt små nicher med meterhøje glasdækkede indkig til produktionen. Det er mest bare rør og tanke, man kan se, men det er et smukt træk, at projektet gør en dyd ud af at forklare de besøgende, hvad der foregår inde i sådan et kraftværk.

De seks meter lange eucalyptusstammer hænger i et galvaniseret stålgitter, der visuelt fungerer som skovens grene. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Turen mellem træerne

Træstammefacaden begynder først omkring fem meter oppe på den enorme bygning. Det skal være helt tydeligt, at man ikke forsøger at antyde, at der er tale om plantede træer. Stammerne er monteret i en stor galvaniseret stålkonstruktion med vandrette rørlameller, der under opstigningen virker som grene, så skovfornemmelsen er helt intakt. Den velgørende fornemmelse, at man kan røre ved noget ægte og helt naturligt træ herude i industriområdet er sanseudvidende god, og endelig kan man ikke komme uden om det simple faktum, at facaden på en meget direkte måde fortæller, at kraftværket her er noget nyt og træfyret.

Trappeturen op gennem træfacaden vil på udvalgte tidspunkter være åben for publikum fra engang i sommer. På udsigtsterrassen vil der til den tid være udendørsmøbler og en formidabel udsigt, der rækker helt fra Øresundsbroen til Nordhavn og Herlev Hospital.

På trods af en helt rimelig skepsis overfor den overdrevne tivolisering, der for tiden breder sig til alt, må man som anmelder konkludere, at København med Amagerværkets Blok IV har fået en ny, helt uventet attraktion.