SF vil oprette en særlig enhed til at efterforske voldtægter

Indsatsen mod voldtægt er for slap, mener SF, der blandt andet vil oprette specialenheder i alle politikredse. Kravet tager partiet med til forhandlingerne om næste politiforlig.

Voldtægtsofre bliver ladt i stikken i Danmark, og gerningsmændene slipper for let. Det mener SF, som lancerer en tipunktsplan mod voldtægt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix/Modelfoto

Voldtægtsofre bliver ladt i stikken i Danmark. Og gerningsmændene slipper for let.

Sådan lyder opråbet fra SFs retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt.

Løsningen er ifølge regeringens støtteparti en tipunktsplan, som blandt andet indebærer, at der skal oprettes specialiserede efterforskningsenheder i landets 12 politikredse. At ofrene skal have mere hjælp, herunder at egenbetaling til psykologhjælp skal droppes. Og når der ikke kan dømmes for voldtægt, »skal der som minimum dømmes for vold«.

Karina Lorentzen Dehnhardt, er det ikke domstolen, som afgør, om der skal falde dom?

»Jo, det princip vil vi ikke bryde med. Men det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der i halvdelen af voldtægtssagerne er fysiske skader. Og hvis man ikke kan bevise, at der er foregået en voldtægt, må det være muligt at give offeret et andet punktum. Men vi kan højst komme med en opfordring om det,« siger hun.

I 2018 var der 1.079 anmeldelser om voldtægt eller voldtægtsforsøg, viser tal fra Det Kriminalpræventive Råd. Men der faldt kun 69 domme, bemærker Karina Lorentzen Dehnhardt og tilføjer, at mange sager aldrig kommer for en dommer, fordi anklagemyndigheden ofte lader sagen falde. Det kan ifølge SF-ordføreren meget vel skyldes haltende efterforskning:

»Det bygger jeg på for eksempel Kirstine Holst-sagen,« siger hun.

Kirstine Holst anmeldte i 2017 en voldtægt, men manden, hun anmeldte, blev frifundet i retten. Om efterforskningen har Kirstine Holst selv forklaret på netmediet POV, at hun ikke følte, at politiet var gearet til at håndtere hendes anmeldelse og for eksempel aldrig undersøgte hendes tøj, selv om det var i politiets besiddelse, og selv om der var blodspor på det.

Hvordan kan du konkludere, at efterforskningen af voldtægter generelt halter?

»Jeg er medlem af nogle af grupper, hvor sagerne diskuteres, og jeg kan konstatere, at det sker. Jeg har en fornemmelse af, at nogle sager bliver bremset fra starten, fordi man tror, at det ikke fører til noget. Alt handler om prioritering – også for politiet,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt og fortsætter:

»Derfor synes jeg, at vi skal have en specialenhed, som har kompetencerne til at efterforske voldtægt, og som forstår reaktionerne og får tid til at skabe nogle stærke sager. De enheder skal også tage sig af partnervold og stalking. Det kræver et særligt blik.«

SF presser regeringen

I dag skal ofre for voldtægt selv betale 40 procent af regningen til psykologhjælp. Det vil SF gøre op med, ligesom partiet mener, at alle ofre skal tilbydes en bistandsadvokat.

Kravet om specialenheder tager SF med til forhandlingerne om næste politiforlig. Det nuværende udløber ved nytår, men regeringen har på grund af et ekstraordinært pres på politiet udskudt næste aftale til 2020. De ni andre tiltag vil SF fremsætte som beslutningsforslag, hvis ikke det ekspertpanel om voldtægt, som tidligere justitsminister Søren Pape Poulsen (K) nedsatte i 2018, selv anbefaler dem.

»Vi kommer til at lægge et stort pres på regeringen for, at voldtægtsområdet bliver taget seriøst,« siger Karina Lorentzen Dehnhardt.

Socialdemokraternes retsordfører, Jeppe Bruus, har følgende kommentar til SFs krav:

»Det er for tidligt at lægge os fast på specialenheder for det ene eller andet. Men vi er enige med SF i, at voldtægtsområdet skal prioriteres højt.«