Fire centrale pointer fra evalueringen af karakterskalaen

For mange 12-taller, for langt mellem karaktererne 4, 7 og 10, internationale forskelle og manglende mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation. Det er fire af de centrale konklusioner, som rapporten Evaluering af 7-trins-skalaen når frem til.

Der bliver givet for mange 12-taller, og der er for stort spring mellem karaktererne 4, 7 og 10. Det er nogle af pointerne i en ny evalueringsrapport fra Uddannelses- og Foskningsministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sara Gangsted

1. Ingen karakter til den ekstraordinære præstation

En afgørende forskel på 13-skalaen og 7-trins-skalaen er, at 13-tallet var en karakter, der kun blev givet for den helt ekstraordinære præstation, hvorimod 12-tallet gives for en præstation, hvor eleven eller den studerende har leveret en præstation efter bogen med ingen eller få fejl og mangler. Årsagen til skiftet var, at der internationalt ikke er mange, der opererer med den »særlige« karakter, hvorfor det var svært at oversætte i en international kontekst.

I evalueringsrapporten oplyser et markant flertal af uddannelsesledere og -bedømmere, at de savner muligheden for at kunne bedømme den ekstraordinære indsats, fordi 12-tallet i dag både skal ramme dem, der lever op til målene og begår få fejl, men samtidig også de elever, der leverer en ekstraordinær præstation. Herfra er det dog forskelligt, om man ønsker 13-tallet tilbage eller ønsker at belønne den ekstraordinære præstation på en anden måde. Rapporten leverer ingen entydige konklusioner på den baggrund.

2. For store spring mellem karaktererne

Med indførelsen af 7-trins-skalaen gik man fra ti karakterer og ned til syv, hvilket blandt andet betød, at hvor der tidligere var kort afstand mellem karaktererne 5, 6, 7, 8, 9 og 10, så springer skalaen i dag fra 4 til 7 og så til 10. Et af argumenterne for at begrænse mængden af karakterer var, at de lå for tæt, og at det var svært for bedømmere at skelne mellem, hvornår en præstation var til 7, 8 eller 9.

Den nye evaluering viser, at mange bedømmere har svært ved at vurdere og give karakterer til elever og studerende efter den nye skala – især hvor skalaen springer fra 4 til 7 og så til 10. Det handler om, at man ikke ønsker at trække studerendes gennemsnit ned, men også om at bedømmere oplever, at 7-tallet er så bredt, at det skal kunne rumme forskellige præstationer. Det understreges dog også i evalueringen, at flere bedømmere er tilfredse med springene i den nye skala – blandt andet fordi det er blevet nemmere at opnå enighed om karaktergivningen.

Endvidere angiver flere bedømmere i evalueringsrapporten, at det er svært at anvende 7-trins-skalaen til løbende karaktergivning, fordi der skal meget til, før en studerende rykker sig fra eksempelvis et 4-tal til et 7-tal.

3. Karakterinflation

Da man indførte 7-trins-skalaen i 2007, fastlagde man samtidig nogle mål for, hvor stor en andel af hver karakter, der skulle gives. Målsætningen var, som følger:

  • 10 procent skulle have karakteren 2
  • 25 procent skulle have karakteren 4
  • 30 procent skulle have karakteren 7
  • 25 procent have karakteren 10
  • 10 procent skulle have karakteren 12

I både grundskolen og på de gymnasiale uddannelser har man nogenlunde fulgt den fordeling, man oprindeligt havde som intention. Der har dog været en tendens til stigende karakter i perioden fra man indførte skalaen og frem til i dag. Eksempelvis blev der i 2007 givet 12-taller til fem procent af eleverne i grundskolen – dette tal var steget til 11 procent i 2016. Og på de gymnasiale uddannelser blev der givet 12-taller til ni procent af eleverne i 2007 – dette tal var steget til 13 procent i 2015.

Anderledes er det gået på de videregående uddannelser, hvor man fra skalaens indførelse har ligget væsentlig højere med flere 12-taller og færre 02- og 4-taller, end det var intentionen med 7-trins-skalaen. Til eksempel blev der i 2007 givet 12-taller i 13 procent tilfældene, mens dette tal var steget til 17 procent i 2016. Ydermere kan man i rapporten fastslå, at »karaktererne er særligt høje i forbindelse med de afsluttende opgaver«.

Rapporten angiver flere mulige forklaringer på de højere karakterer, på baggrund af fokusgruppeinterview med »bedømmere« fra alle niveauer af uddannelsessektoren. En af dem er, at 12-tallet i begyndelsen blev betragtet lidt som det gamle 13-tal, og derfor ikke blev givet så hyppigt som i dag. En anden forklaring er, at der er bedre beskrevne mål for karaktererne i dag, og de studerende derfor har mere fokus på målopfyldelse, end tidligere.

4. De internationale forskelle

Et af de centrale argumenter for indførelsen af 7-trins-skalen var at gøre den nemmere at oversætte i en international kontekst – det skulle blandt andet gøre det mere enkelt for danske studerende, der gerne vil til udlandet og studere, og undervisere, der ville arbejde uden for landets grænser. Det konkluderes i evalueringen, at dette i nogen grad også er lykkedes, og at det »stadig er relevant at tilstræbe, at de danske karakterer er internationalt anvendelige«.

Det understreges også i rapporten, at der ikke er sket en »harmonisering af karakterskalaerne internationalt«, hvorfor det stadig er nødvendigt at sende »en oversættelse« med, når eksempelvis studerende søger om ophold på universiteter i udlandet.

Kilde: »Evalueringen af 7-trins-skalaen« – udarbejdet af EVA – Danmarks Evalueringsinstitut for Uddannelses- og Forkningsministeriet