Tommy Ahlers: Nu ændrer vi karakterskalaen

Der bliver givet for mange 12-taller, og der er for megen fokus på fejl og for lidt på kreativitet. Det viser en ny evalueringsrapport af 7-trins-skalaen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Derfor vil ministeren omlægge karakterskalaen for elever og studerende på alle niveauer.

En ny evalueringsrapport rummer kritik af flere elementer i 7-trins-skalaen. På den baggrund bebuder uddannelses- og forskningsministeren nu, at skalaen skal ændres. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Efter mere end ti år med 7-trins-skalaen til at bedømme såvel skoleelevers som universitetsstuderendes præstationer er det på tide at justere på denne.

Så klar er meldingen fra uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), efter at hans ministerium netop har offentliggjort anden del af en stor evaluering af karakterskalaen, hvor karakteren 12 er den bedste og -3 den dårligste.

Den samlede evaluering afslører ifølge Tommy Ahlers, at skalaen er for upræcis, og at der er for store spring mellem karaktererne 4, 7 og 10. På samme måde fokuserer skalaen i for høj grad på fejl og mangler, ligesom den ikke giver mulighed for at belønne det, han kalder »den ekstraordinære præstation«.

Evalueringen, der er udarbejdet af EVA, afslører også, at der bliver uddelt mange flere 12-taller på ikke mindst de videregående uddannelser, end det var forventet, da skalaen blev indført i 2007. Så mange, at det ifølge ministeren »på nogle af de videregående uddannelser har ført til karakterinflation«.

Som tidligere beskrevet i Berlingske fremgår det af den første delevaluering, at mere end hver fjerde af de afsluttende eksaminer på videregående uddannelser fra 2007 til 2016 udløste et 12-tal.

Tommy Ahlers oplyser til Berlingske, at han på baggrund af evalueringen og i samarbejde med undervisningsministeren i løbet af foråret vil komme med et bud på en ny og justeret karakterskala.

»Vi vil foreslå ændringer af skalaen,« bekræfter ministeren:

»Vi vil gerne bygge videre på den, men vi vil ikke have, at det skal være en mangelskala, og vi vil også gerne kunne bedømme det ekstraordinære. Og så skal vi have set på de store hop i skalaen, for de har det med at trække mod højere karakterer.«

Jeanette Sjøberg, formand for Danmarks Lærerforenings Undervisningsudvalg

»Er de vurderingskriterier, som vi har brug for i folkeskolen nødvendigvis de samme, som dem man bruger for en, der skal læse på Harvard eller Oxford?«


Hvilke ændringer vil Tommy Ahlers dog ikke uddybe.

»Skalaen har for meget fokus på mangler. I stedet for at gå op i, hvad der er godt og originalt, går den op i mangler. Den er indrettet sådan, at du starter med 12, hvis du har nul fejl, og jo flere fejl, du så begår, jo længere kommer du ned ad skalaen,« siger han:

»Jeg vil hellere have en skala, der bedømmer og fokuserer på det gode. Vi skulle gerne have en skala, hvor også det ekstraordinære kan bedømmes, og det ekstraordinære er altså ikke nul fejl. Det ekstraordinære er noget andet og mere. Vi har i dag en skala, der måske ikke helt animerer til det mod og den nysgerrighed, man gerne skulle have for at lære noget.«

»Vi har fjernet værdierne«

På Roskilde Universitet er rektor Hanne Leth Andersen meget enig med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i, at der er behov for at få set 7-trins-skalaen efter i sømmene. Hun ser mange af de udfordringer i skalaen med for store spring og fokus på at løse opgaver efter bogen, som bliver beskrevet i evalueringsrapportens konklusioner.

»Jeg synes, at det er utrolig positivt, at der nu bliver lyttet til den bekymring, der har været omkring skalaen fra snart sagt alle niveauer af uddannelsessektoren,« siger Hanne Leth Andersen.

En af de væsentligste årsager til, at man i 2007 sendte 13-skalaen på pension og indførte 7-trins-skalaen, var, at den nye skala skulle være nemmere at oversætte i en international kontekst, så studerende havde nemmere adgang til universiteter i udlandet.

Dette er i nogen grad også lykkes, mener rektoren fra Roskilde Universitet. Men mens vi i Danmark har forsøgt at tilpasse os den internationale kontekst, er mange andre lande gået egne veje.

»Vi prøver at tilpasse os den store omverden, men den store omverden er ikke forenet i en bestemt tilgang. Det er en almen fejl, vi nogle gange begår, at vi ser på, hvad vi tror, at det udland vil have, og så gør vi noget, der fjerner nogle af de værdier, vi har,« siger hun. Og det ikke mindst med henvisning til, at man ikke længere har karakteren 13, der kunne belønne den ekstraordinære præstation.

I det hele taget har der med 7-trins-skalaen været et alt for markant fokus på, at man skal levere den »perfekte« præstation efter bogen og ikke må begå fejl, mener formanden for Danske Gymnasier og rektor på Gefion Gymnasium Birgitte Vedersø. Hun efterlyser bedre beskrivelser af karaktererne.

Tommy Ahlers (V), uddannelses- og forskningsminister

»Skalaen har for meget fokus på mangler. I stedet for at gå op i, hvad der er godt og originalt, går den op i mangler.«


»Den trinbeskrivelse, der er på den eksisterende skala, er uhensigtsmæssig forstået på den måde, at den tager udgangspunkt i det perfekte, og derefter tæller ned der ra. Det vil være fornuftigt med en ny beskrivelse af hvert enkelt trin, der er positiv og tager udgangspunkt i det gode, man kan, når man har opnået karakteren,« siger Birgitte Vedersø.

Til gengæld mener hun ikke, at der skal indføres et nyt karaktersystem, men at man i stedet burde lade den karakterkommission, som stod bag forarbejdet til 7-trins-skalaen, komme med et bud på, hvordan man tilpasser skalaen, så den tager højde for de udfordringer, der er med hensyn til 7 trins-skalaen:

»Vi tror, at der er et uudnyttet potentiale i skalaen, som vi vil opfordre den daværende karakterkommission til at kigge på igen.«

Forskel på skoler og universiteter

Uanset om man går i 9. klasse eller er ved at skrive speciale på universitetet, bliver man bedømt efter 7-trins-skalaen. Dette forhold er ifølge formanden for Danmarks Lærerforenings Undervisningsudvalg, Jeanette Sjøberg, netop noget af det, som man burde se nærmere på, når man nu vil sende karakterskalaen på værksted.

»Det ville være værd at tage en diskussion om, hvorvidt vi har brug for det samme karaktersystem i grundskolen, på ungdomsuddannelser og på videregående uddannelser. Er de vurderingskriterier, som vi har brug for i folkeskolen, nødvendigvis de samme, som dem man bruger for en studerende, der skal læse på Harvard eller Oxford?« spørger Jeanette Sjøberg.

Hvordan skalaen præcis skal udformes derfra, har hun ikke et endeligt bud på. Men en specifik detalje, håber hun dog bliver taget op til revision, og det er karakteren -3.

»Jeg kan simpelthen ikke se, at man kan oversætte det til, at eleverne nærmest har udviklet sig negativt. Det kan man jo ikke,« konstaterer Jeanette Sjøberg.

Organisationen for landets studerende hedder Danske Studerendes Fællesråd, og her mener forkvinden, Sana Mahin Doost, at der er et problem, der er større end store karakterspring og manglende mulighed for at belønne ekstraordinære præstationer. Ifølge hende er den største udfordring det, der sker i forbindelse med karaktergivningen.

»Du kan få karakteren syv igennem hele studietiden og ikke være bevidst om, at du fagligt udfordrer dig selv, rykker dig og bliver dygtigere. Der er der, hvor karakterer i sig selv ikke er nok.«

Derfor er det vigtigste for Sana Mahin Doost, at man i forbindelse med revisionen af karakterskalaen ser på, hvordan man klæder studerende bedre på gennem faglig dialog om karaktererne eller »formativ feed back«, som hun kalder det.

»Det kan eksempelvis være, at man efter en skriftlig eksamen får mulighed for at tale med sin underviser om, hvad der er gået godt og skidt, og hvordan man udvikler sig derfra.«