Der mangler mere end 10.000 pædagoger for at opfylde regeringens mål om minimumsnormeringer i daginstitutioner, men færre unge søger ind på uddannelsen

I løbet af foråret demonstrerede vrede forældre i landets gader for at få flere pædagoger, og den socialdemokratiske regering har lovet de Radikale, SF og Enhedslisten at indføre minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Men optaget på landets pædagoguddannelser er faldende.

Hvis regeringens intentioner om minimumsnormeringer i landets daginstutioner skal gennemføres, kræver det ifølge BUPL langt flere pædagoger. Men de unge søger ikke ind på uddannelserne.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

»Det ser sort ud,« siger formanden for pædagogernes fagforening, BUPL, Elisa Rimpler.

Fagforeningen kunne ellers fejre en stor sejr efter folketingsvalget 4. juni. Efter massive kampagner og demonstrerende forældre overalt i landet, måtte Socialdemokratiet love de Radikale, SF og Enhedslisten, at der vil blive indført minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. Det skal ske ved lov og ifølge det såkaldte forståelsespapir være fuldt indfaset i 2025. Altså om seks år.

Minimumsnormeringer vil groft sagt sige tre børn per voksen i vuggestuer, og seks børn per voksen i børnehaver, og så har de forskellige interesseorganisationer forskellige modeller for, hvordan for eksempel lederes arbejdstid skal regnes ud i forhold til normeringerne, og hvordan den tid, hver voksen bruger på pædagogisk aktivitet med børnene, skal regnes ud.

Op til valget regnede den uafhængige tænketank Kraka ud, hvor mange pædagoger, det kræver, hvis der i 2025 skal være fuld normering i landets daginstitutioner, og man samtidig tager højde for, at der i fremtiden vil være flere børn i institutionsalderen.

Ud fra de definitioner, som SF stillede op i et beslutningsforslag, der blev nedstemt i Folketinget 12. marts 2019, vil det ifølge KRAKA kræve yderligere 12.350 pædagoger.

Ud fra BUPLs definitioner vil det ifølge tænketanken kræve 12.700 flere pædagoger.

Men i dag er optaget på landets uddannelser blevet offentliggjort, og selv om forældre landet over og valgets sejrende politikere mener, at pædagoger er mere nødvendige end nogensinde, er budskabet ikke trængt igennem til ungdommen. Alle, der vil være pædagoger, er blevet optaget. Men antallet er faldende. Færre unge ønsker et arbejdsliv i landets daginstitutioner.

En vigtig samfundsopgave

Det er på den baggrund, at BUPLs formand konstaterer, at »det ser sort ud« rent faktisk at uddanne nok pædagoger til at opfylde regeringens politik om minimumsnormeringer.

»Det er svært at se, hvordan vi får nok pædagoger, hvis der ikke sker et samlet løft af området,« siger Elisa Rimpler.

Ifølge BUPL skal der løftes flere steder på en gang, for at nå målet om fuld normering. Omkring 60 procent af BUPLs medlemmer arbejder på deltid, og BUPL har spurgt dem, om de vil være villige til at arbejde fuldtid. Det vil seks ud af ti, hvis normeringerne og arbejdsvilkårene bliver forbedret. Men det bliver arbejdsvilkårene ikke uden flere nyuddannede pædagoger.

»Vi har en skjult reserve her, men den kan vi kun aktivere, hvis vi får flere unge til at indse, hvor vigtig en samfundsopgave pædagoger har,« siger formanden.

»Unge mennesker taler sammen, og pædagoguddannelsen er den uddannelse, som har det mindste tilskud per studerende. Det udhuler uddannelsen og giver mindre tid med en underviser, mindre feedback og generelt et dårligere uddannelsesmiljø. Den slags skrabede vilkår er ikke tiltrækkende, og vi skal også sikre, at der er mere kvalitet i praktikophold, og at pædagogfaget helt generelt bliver talt op, hvis vi skal tiltrække flere studerende,« siger Elisa Rimpler.

Samtidig er pædagoguddannelsen ifølge BUPLs formand den uddannelse, som det rent økonomisk mindst kan betale sig at tage, så lønnen bør politikerne også se på.

»Der skal løftes flere steder på en gang, hvis vi skal i mål,« siger hun.

Minister anerkender problem

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er klar over, at det kan blive et problem for regeringens politik om minimumsnormeringer i 2025, når færre unge søger ind på pædagoguddannelsen.

»Jeg anerkender fuldt ud, at udfordringen er der. Vi får flere børn, og vi vil gerne hæve normeringen. Så det er en udfordring. Derfor er det også et vigtigt område at få kigget på. Vi skal se på to ting: Hvordan vi strikker uddannelsen sammen, men også hvordan man sikrer, at virkeligheden, som de kommer ud til i den anden ende, er en hverdag, hvor de kan bruge tiden på deres faglighed og på det enkelte barn,« siger ministeren.

Ane Halsboe-Jørgensen under præsentationen af den nye S-regering på Amalienborg i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Hvordan vil du konkret som minister sørge for, at vi kommer i mål med minimumsnormeringerne?

»Jeg har været rundt til forskellige grupper af studerende, som samstemmende siger, at de egentlig gerne ville have, at der blev krævet mere af dem: Flere timer, mere feedback og mere aktiv brug af praktikken. Alt det, synes jeg, lyder som rigtig fornuftige initiativer,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

»Samtidig er pædagoguddannelsen lavet om ad rigtig mange omgange. Jeg har fået tre forskellige svar, når jeg spurgte om noget, fordi uddannelserne havde forskellige indretninger, alt efter hvornår de studerende er startet. Det i sig selv er besynderligt, når uddannelsen kun er tre et halvt år lang.«

»Jeg vil gerne have, at de får mere undervisning, mere feedback og oplever et fag, der kræver noget af dem. Det er en rigtig vigtig faglighed, de kommer ud med – uanset om det er til daginstitutioner eller skoler,« siger hun.

Kraka beregnede på baggrund af SFs normeringskrav, at der skulle være brug for 9.400 flere pædagoger i 2025 på grund af demografi og normeringen. Er der realistisk at nå det mål?

»Jeg kender ikke deres tal i detaljen. Men om det er realistisk at nå i mål? Ja, det er det. Det er der mange veje hen til, fordi det både er et spørgsmål om at få folk til at blive i faget og at gøre det attraktivt at søge ind. Men også at indrette uddannelsen, så de, der optages, rent faktisk kommer i mål. Vi har for stor en andel af studerende på pædagoguddannelsen, som falder fra og ikke har det godt. Det er jo lige meget, hvor mange vi optager, hvis de ikke gennemfører uddannelsen.«

Der kommer til at være brug for væsentligt flere pædagoger, og vi ser ikke en tilvækst i antallet af optagne. Hvordan skal vi så komme i mål?

»Vi kommer i mål.«

Hvordan?

»Jeg er ret overbevist om, at når vi ikke bare med ord, men også med det vi gør, viser, at vi har viljen til at gøre pædagogernes hverdag bedre og viljen til at hæve kvaliteten på deres uddannelse, når vi i mål. Det er både mit håb, men også min overbevisning, at vi knækker kurven,« siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.