Cordua & Steno 5. december: Nutidens forældre vil hellere være bedsteforældre

Finanslovsdebat, dement Steno bør aflives, forældre vil hellere være bedsteforældre for deres børn, Jakob Ellemann-Jensen, konservativ-grøn regering i Østrig og ny grøn grundlov i Cordua & Steno på Berlingske torsdag kl. 10.00.

Podcast-værterne Jarl Cordua og Torben Steno. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto

1. time

Regeringen fik mandag sin finanslovsaftale på plads blandt andet med de radikale. Skatterne stiger sammen med de offentlige udgifter. Hvorfor lægger de radikale stemmer til det? Debat mellem de radikales finansordfører Sofie Carsten Nielsen og de konservatives finansordfører Rasmus Jarlov.

Før debatten uddeler vi Ugens Fidusbamse og vender situationen i dansk politik.

Torben Steno vil gerne have muligheden for på forhånd at bestemme, at han vil aflives af læger, hvis han en dag bliver totalt dement. Det er at foretrække frem for et uværdigt liv, hvor man meningsløst lægger samfundet og arvingerne til byrde, mener han. Er politikerne klar til at komme Steno i møde? Vi spørger sundhedsordførerne Rasmus Horn Langhoff fra Socialdemokratiet og Liselotte Blixt, Dansk Folkeparti.

2. time

Nutidens forældre vil hellere være bedsteforældre, der forkæler deres børn frem for egentlige forældre, der opdrager dem. Det mener psykolog Finn Korsaa i en kronik for nylig i Kristeligt Dagblad. Korsaa er gæst i studiet.

Rumæniens politiske ledelse i form af den nyvalgte premierminister og genvalgte præsident vil ændre landets politiske kurs. Man vil arbejde for at sikre retsstaten og være pro-EU, men er det realistiske mål? Vi spørger ekstern lektor Søren Rishøj, SDU.

Venstre formand Jakob Ellemann-Jensen har været i spidsen for sit parti i 10 uger. Vi taler med om ham om Marcus Knuths faneflugt til K, finanslovsaftalen og Venstres EU-kurs.

Østrig er ved at få en ny konservativ-grøn-regering. Rapport fra Wien med Christine Proksch.

Tiden er kommet til at vi får skrevet klima og miljø ind i en ny grundlov, mener adm. direktør Mads Nipper fra Grundfos. Hvorfor det? Kan politikerne ikke bare vedtage den nødvendige lovgivning? Vi spørger Mads Nipper.

Du kan høre tidligere afsnit af Cordua & Steno her.