USA står foran endnu en nedjustering

USAs politikere er igen i gang med at skabe usikkerhed omkring økonomien, fordi de ikke kan blive enige om at hæve gældsloftet. Det kan føre til en ny nedjustering af kreditværdigheden.

Foto: Claus Fisker. Arkiv.
Læs mere
Fold sammen

USA vil få sænket sin kreditvurdering endnu en gang, hvis der ikke kommer en klarere plan for, hvordan den mere end 14.000 milliarder dollar store amerikanske statsgæld skal bringes ned på længere sigt.

Det er Fitch Ratings, der er et af verdens tre førende ratingbureauer, som nu fastslår, at USA er i fare for at få nedjusteret sin kreditværdighed, også selv om det skulle lykkes de amerikanske politikere at blive enige om at hæve gældsloftet, før fristen udløber 1. marts.

Det er hvis politikerne undlader at lave besparelser eller komme med gode bud på, hvordan de senere års eksplosive vækst i den offentlige gæld skal bremses, at nedjusteringen kan komme.

Får USA et nyt hak i sin kreditvurdering, kan det på sigt betyde, at renten på amerikanske statsobligationer begynder at stige, hvilket kan udløse en ny global gældskrise.

Standard & Poor’s har allerede nedjusteret USAs kreditværdighed. Det skete i 2011, og det var første gang nogensinde i historien, at USA mistede sin topkarakter på »AAA.« Også Moody’s Investor Service har antydet, at en nedjustering af USA kan komme på tale.

Uforudsigelige konsekvenser

Hvad konsekvenserne af disse nedjusteringer vil blive på sigt, kan ingen forudse med sikkerhed. Masser af lande har gennem tiderne fået sænket kreditværdigheden. Det prøvede Danmark også i 1970erne og 1980erne, da dansk økonomi hang i laser, og alt så sort ud.

Men USA er noget helt specielt, fordi det er verdens største økonomi og står for tæt på 25 procent af al økonomisk aktivitet på kloden. USA har også verdens førende valuta, dollaren, som mere end 80 procent af al handel på valutamarkedet foregår med. Selv i Europa afregnes mere end en tredjedel af al handel i dollar, selv om euroen nu har eksisteret i 14 år. Hele 70 procent af alle verdens valutareserver er tilmed også placeret i dollar.

Så hvis usikkerheden om USA stiger, og der begynder at blive sat spørgsmålstegn ved, om amerikanerne kan betale deres regninger og har styr på deres gæld, kan det i værste fald sætte gang i gigantiske pengestrømme ud af dollaren, som ingen kan forudse de fulde konsekvenser af.

USAs held er indtil videre, at der ikke er gode alternativer til amerikanske statsobligationer og den amerikanske dollar. Det amerikanske marked for handel med statsobligationer er i særklasse det største og mest likvide i verden. Hele 60 procent af alle topratede obligationer på globalt plan er amerikanske.

De tilbyder dermed præcis, hvad alle store investorer over hele kloden anser for yderst værdifuldt, nemlig muligheden for nærmest til enhver tid at kunne købe og sælge papirer uden problemer.

For dollaren gælder det samme. Der er ikke gode alternativer. Slet ikke efter at gældskrisen i Europa har sat spørgsmålstegn ved euroen. Kina, som er verdens supermagt nummer to, tillader slet ikke fri handel med deres valuta, yuan.

Men trods disse mangler på gode alternativer leger USA med ilden. Politikerne er ved at køre økonomien ud i et så stort uføre, at der fremover vil blive kigget stadigt mere grundigt efter andre steder at placere penge end i amerikanske dollar og amerikanske statsobligationer.