Tryghedsnarkomanen

Manden i spidsen for Codan er blevet kaldt Danmarks dygtigste forretningsmand. Men Jens Erik Christensen er også far til fire, en selverklæret tryghedsnarkoman, mere moderne på jobbet end derhjemme - og helt bevidst om, at han ikke har været nærværende nok over for sine børn og sin hustru. Ikke mindst under hendes fire år lange kamp mod kræft.

»Jeg har lært meget af at bo fem år i England, og jeg er også med på at søge andre græsgange, hvis muligheden opstår. Ikke af utilfredshed, men jeg kan godt lide variation og nye udfordringer,« siger Jens Erik Christensen, som for få måneder siden vendte hjem til Danmark og Codan på fuld tid. Labradorhvalpen Hodja er et halvt år gammel. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere