Macron tager livtag med det stive franske arbejdsmarked

Den franske præsident Emmanuel Macron vil sætte grænser for, hvor store bøder arbejdsgivere, der fyrer folk, kan idømmes - samt tillade mindre virksomheder at forhandle direkte med uorganiseret arbejdskraft. Frankrigs største fagforening har foreløbig lovet, at medlemmerne ikke går på gaden, mens stærkt venstreorienteret mindre fagforbund allerede har sat datoen for protester.

Frankrigs præsident Emmanuel Macron vil reformere den franske arbejdsmarkedspolitik. Fold sammen
Læs mere
Foto: PHILIPPE WOJAZER

Den franske præsident Emmanuel Macron er for alvor trådt i karakter og præsenterede torsdag et opgør med det stive franske arbejdsmarked, som gør det svært eller umuligt at fyre folk. Selvsamme system har længe været udnævnt som årsagen for den høje franske arbejdsløshed.

Macron vil sætte øvre grænser for, hvor høje bøder franske arbejdsgivere, der fyrer folk, kan idømmes ved domstolene. Bøderne begrænses til tre måneders løn for ansatte med mere end to års ansættelse og op til 20 måneder for folk med 30 års anciennitet. Endvidere vil han tillade mindre virksomheder med under 50 ansatte  at forhandle direkte med uorganiseret arbedjskraft udenom Frankrigs traditionelt krigeriske fagforeninger.

Indtil videre har Frankrigs største fagforening CFDT givet udtryk for skuffelse, men lovet, at medlemmerne ikke går på gaden og protesterer sammen med mindre venstreorienterede fagforbund, der allerede har sat datoer for protester.

Arbejdsmarkedsreformer er centralt i Macrons plan om at opnå en »New Deal« med Tyskland og andre europæiske lande for at få sat gang i økonomien. I løbet af de forløbne ti år er Frankrig sakket agterud i forhold til de øvrige europæiske lande med store budgetunderskud og mange langtidsarbejdsløse.

Ifølge økonomer er arbejdsmarkedsreformer den rigtige medicin, fordi det bliver mindre risikabelt for franske arbedjsgivere at hyre folk, hvorved de tør satse på nye projekter. Det kan igen booste økonomien og produktiviteten. Arbejdsløsheden i Frankrig er 9,5 pct. - mere end dobbelt så høj som i Tyskland.

Macron varsler, at han vil sætte energien i arbejdsstyrken fri netop ved at gøre det nemmere for virksomhederne at hyre og fyre. Ifølge franske medier bliver reformerne vedtaget af regeringen i september og efterfølgende ratificeret af parlamentet, hvor Macrons parti har stort flertal.

Den kommunistiske fagforening CGT er lodret imod reformerne og planlægger at mobilisere sine medlemmer d. 12. september. En anden stærkt ventstreorienteret fagforening France Insoumise er ligeledes imod og organiserer endnu en protest d. 23. september.

Præsident Macrons popularitet er voldsomt dalende, og arbejdsmarkedsreformerne ses som den afgørende test af Macrons evne til at få reformerne hurtigt gennem parlamentet og undgå at lade sig påvirke af strejker og demonstrationer.

Frankrigs lovgivning på arbejdsmarkedsområdet omfatter mere end 3.000 sider lovtekst, hvoraf dele er mere end hundrede år gamle. Macron pegede tosdag på, at Frankrig er den eneste større økonomi i Europa, som ikke har fået bugt med massearbejdsløsheden.