Kronens koldblodige vogter

Det var en selvsikker nationalbankdirektør, Berlingske Business Magasin mødte, da Lars Rohde for første gang lod sig interviewe oven på kronedramaet i årets tre første måneder. Her er fortællingen om, hvad der sker i bankens maskinrum, når kronen bliver angrebet.

Foto: Asger Ladefoged  
Læs mere
Fold sammen

Danmarks Nationalbank er imponerende at træde ind i. Det er som at komme ind i en katedral. Men netop den iagttagelse anfægtede Lars Rohde - landets pengepolitiske førstemand - da Berlingske Business Magasin var på besøg.

Han medgav, at det er et imponerende bygningsværk, som arkitekten Arne Jacobsen har tegnet, men det er ikke nogen katedral.

»Det er pengetempel,« sagde han med glimt i øjet og lo, inden han med sin mørke basstemme tilføjede:

»Templet skal få dig til at føle dig lille.«

Og pengemagten fornemmer man, når man sidder ved mødebordet i Lars Rohdes kontor, hvor der tillige er panoramaudsigt til landets politiske magtcentrum, Christiansborg. Al den pondus kan man godt blive overvældet af.

Det var lige før pinse, at Berlingske Business Magasin var i Nationalbanken for at høre, hvad der sker i bankens maskinrum, når kronen bliver angrebet, sådan som den gjorde i januar og februar. Hvordan forsvarer man kronens værdi, og hvilke knapper på instrumentbrætter trykker man på, når man forsvarer den danske fastkurspolitik?

Styrken af stormen

Det er godt to år siden, at Berlingske Business Magasin sidst interviewede Lars Rohde. Det var lige før, han rykkede fra chefstolen i ATP og ind i Nationalbanken. Dengang fortalte han om sin arbejdsform, at han altid tænker i udførlige beredskabsplaner. Dengang kaldte vi ham »Kronens nye vogter« på forsiden. Siden har han vist sig også at være en »koldblodig vogter«.

Parat: Forsiden af Berlingske Business Magasin 31. januar 2013. Fold sammen
Læs mere

I interviewet dengang i begyndelsen af 2013 sagde han:

»Hvis du bliver udsat for noget, du ikke har kunnet forestille dig, så bliver du som rådyret, der bliver fanget af det lange lys, paralyseret. Og det er det farligste, man både som organisation og menneske kan komme ud i.«

Angrebet mod kronen satte ind i januar i år. Helt nøjagtigt den 15. januar. En dag, som Lars Rohde beskriver som »en fredelig torsdag morgen, hvor den schweiziske nationalbank som et lyn fra en klar himmel meddelte, at nu ville den ikke længere fastfryse loftet over schweizerfrancens værdi i forhold til euro.«

Derefter ændrede dagen sig dramatisk for Nationalbanken.

Var der en optakt, et forspil, som I havde taget varsler af?

»Det schweiziske træk var en overraskelse for alt og alle. Vi var forundrede over udførelsen, for det blev lanceret på en blank formiddag, mens markederne var åbne. Oftest venter centralbanker i den situation på, at markederne er lukket. Men schweizerne valgte at gøre det, da alle havde adgang til informationerne.«

»Reaktionen var voldsom. Og det fik nogle i resten af verden til at overveje, hvem der lignede schweizerne mest? Det gjorde vi, og så kastede de sig over os og købte kroner i meget stort omfang.«

Satte du dine beredskabsplaner i værk?

»Nationalbankens reaktionsmønstre i den sammenhæng er velkendte, så i den forstand var vores reaktion business as usual.«

»Det særegne var styrken af angrebet, og at det tidsmæssigt stort set faldt sammen med at Den Europæiske Centralbank (ECB) tilkendegav, at den i stort omfang ville købe op af statsobligationer og andre værdipapirer. De to ting i forening betød, at kronen kom under et massivt pres.«

Natinalbankdirektør Lars Rohde Fold sammen
Læs mere

Nulrenter

En yderligere, men ikke uvæsentlig faktor var, at Danmark var tæt på at have nulrenter.

Vidste I, hvad der ventede jer?

»Når man står i den situation, så kigger man fremad og ser verden komme os i møde tidsmæssigt. Vi kendte hverken dybden eller bredden af den spekulative bølge, der skyllede ind over os. Og derfor gjorde vi, som vi altid gør: Vi brugte af vores lagerbeholdning – valutareserven. Vi forøgede vores lagerbeholdning af valuta.«

Lars Rohde hæver det ene øje.

»Men det blev ved og ved.«

Fire gange sænkede Nationalbanken renten for at modstå presset og sikre kronens fortsatte binding til den fælles europæiske valuta, euroen. Nationalbankens samlede salg af kroner i januar og februar beløb sig til svimlende 275 mia. kr. Målt i størrelse er det uden sidestykke.

30. januar bad banken tillige staten om at indstille salget af statsobligationer.

Er der en bestemt stab, der mødes?

»Vi har en meget stærk institution her i banken, som hedder morgenmødet. Det et dagligt direktionsmøde, hvor bankens tre direktører og seks afdelingschefer deltager. Den kreds mødtes oftere og i en mere ulige frekvens. Men ellers satte vi ikke et væld af aktiviteter i gang. Vi har prøvet det før. Vi var ikke panikslagne. Vi var årvågne og agtpågivende, og vi tjekkede også valutakurser om aftenen. Men der var ikke optræk til nogen som helst form for krisestemning internt. Kroner kan vi altid producere.«

Hvor tit havde I møde med regeringen?

»Det vil jeg ikke gå i detaljer med, men der var en rimelig tæt kontakt.«

Natinalbankdirektør Lars Rohde Fold sammen
Læs mere

Bankens autoritet

Hvornår tier man, og hvornår kommunikerer man?

»Da vi nåede ned i et område, hvor vi rentemæssigt aldrig havde været før, gik jeg meget massivt ud i pressen. Det var i dagene 5. og 6. februar, hvor jeg i løbet af et døgn talte med medier både nationalt og internationalt.«

Ordene, der kom ud af nationalbankdirektørens mund i de dage, var valgt med pincettens omhu. Det samme var mimikken. Lars Rohde er sig fuldt bevidst, at når han taler, så er det med hele Nationalbankens autoritet.

For nationens pengepolitiske førstemand var flakkende øjne i kameraet lig med troværdighedsproblemer, som ville flå i bankens budskab om at fremstå stålsat. Lars Rohde fremstod da også med den ro og den autoritet, der forventes af en nationalbankdirektør, der nægter at opgive fastkurspolitikken.

Budskabet blev gentaget igen og igen: Nationalbanken var »fuldstændig stålsat på sin fastkurspolitik«, og den havde »støtte fra alle hjørner i det danske samfund«. Fastkurspolitikken ville blive forsvaret med alle midler. »Whatever it takes,« som Lars Rohde sagde.

Nationalbankens sigte var at slå fast, at dens tidshorisont var uendelig, og at den havde ubegrænsede midler til rådighed - mængdemæssigt, tidsmæssigt og på anden vis.

»I en sådan situation er entydighed i kommunikationen utroligt vigtig. Der må ikke være nuanceforskelle på, hvad jeg siger hverken nationalt eller internationalt, og uanset om det er Bloomberg, Reuters eller TV 2 Finans, jeg taler med,« siger nationalbankdirektøren.

Natinalbankdirektør Lars Rohde Fold sammen
Læs mere

Forbandet

I den slags situationer er Nationalbanken fanget i en Catch-22-situation, hvor den befinder sig på paradoksernes holdeplads, og hvor den, uanset hvad den vælger, vil blive mødt med kritik.

Lars Rohde beskriver det på følgende vis:

»Du er forbandet, hvis du gør noget. Du er forbandet, hvis du ikke gør noget. Du er forbandet, hvis du siger noget, og du er forbandet, hvis du ikke siger noget.«

»De første 14 dage, hvor vi fire gange med relativt korte mellemrum ændrede renten, sagde vi ikke noget.« Det er i øvrigt gængs praksis i forbindelse med pres mod kronen.

De mange renteændringer i løbet af kort tid kunne, siger Lars Rohde, give anledning til tydninger og tolkninger om, at banken var »panikramt«.

Omvendt hvis »vi ikke havde gjort noget, så ville det være blevet for billigt at spekulere mod os.«

Kommunikationen var også møntet på de internationale investorer. Budskabet var, at det danske marked er lille, og hvis der er stor indstrømning af valuta, skal den på et tidspunkt den anden vej, og det kan godt blive lidt anstrengende at komme ud.

»Min norske kollega har i en tilsvarende situation sagt: Husk, hvis store skibe søger ind i en lille havn samtidig, så kan det blive besværligt, når de skal ud igen.«

Eller man kunne have sunget Eagles-hittet »Hotel California« fra 1977, siger Lars Rohde og citerer slutningen af sangen: »I had to find the passage back to the place I was before. You can check out any time you like but you can never leave.«

Lars Rohde banker let i bordet:

»Men som institution har banken øvet sig på det her i 30 år og er på det punkt en meget erfaren organisation.«

Lars Rohde holder en lille kunstpause:

»Og derefter stilnede det af.«

»I anden halvdel af februar stoppede valutaindstrømningen, og i marts var markedet i det store hele i balance, og i april begyndte bevægelsen den anden vej. Så i den forstand er situationen normaliseret.«  Og Nationalbanken har tjent penge på valutaindstrømningen og den efterfølgende delvise udstrømning.

»Nogen må have tabt. For det er et nulsumsspil,« fastslår nationalbankdirektøren.

Natinalbankdirektør Lars Rohde Fold sammen
Læs mere

Spekulationen

»To tredjedele af spekulationen i efterspørgslen af kronen kom hjemmefra, og en tredjedel kom udefra. Sidstnævnte er meget let at sætte kedelige etiketter på - internationale spekulanter og hedgefonde. De danske pensionskasser, forsikringsselskaber og investeringsforeningers adfærd havde samme konsekvens som de internationale aktørers. De passer selvfølgelig deres arbejde, som jeg passer mit. Det tankevækkende er, at man købte forsikringer mod noget, som ikke vil ske. Det påførte forsikringstagerne og investeringsforeningens kunder nogle omkostninger, som i Nationalbankens øjne er helt unødvendigt. Det er deres ansvar ikke vores.«

»Der må jo være mennesker, der mener, at Danmark har en undervurderet valuta.« siger nationalbankdirektøren.

Revselsen ligger i nationalbankdirektørens betoning:

»Sidste år mente markedet det modsatte, og var banken nødt til at intervenere den modsatte vej, så det er åbenbart ikke helt stabilt, hvad markedet mener. Et land som Danmark kan uendeligt let slippe af med sit betalingsbalanceoverskud, hvis det er det, man vil. Vi skal bare bevilge os selv og hinanden nogle lidt større lønstigninger, så bliver det problem løst af sig selv. Og så vil vi såmænd også få vendt valutastrømmen, hvis det er det, der skal til.«

»Danmark er en interessant case. Lad os for et øjeblik vende blikket mod Grækenland. For ret præcist 30 år siden var Danmark i en lignende situation, som Grækenland er i øjeblikket med et kronisk betalingsbalanceunderskud.«

Den gode nyhed til Grækenland

»Den gode nyhed, når vi skuer tilbage, er, at man med ordentlige politikker og ordentligt institutionelt setup kan sikre en betydelig velstand. Den gode historie er, at man kan arbejde sig ud af krisen, hvis man har en bred politisk konsensus om, at det er det, man vil. Det var en viljesakt,« siger Lars Rohde.

Vil vi opleve mere valutauro i de kommende år?

»Der er ingen tvivl om, at renter omkring nul giver nogle særlige risici for større bevægelser i de finansielle markeder. Akkurat som vi på det seneste har oplevet, at renten lidt uforklarligt begyndte at stige. Det, tror jeg, ganske enkelt har noget med renteniveauets størrelse at gøre.«

»Begrebet search for yields dækker over, at investorer - institutionelle som private - ikke kan holde ud, at se en bankkonto - hvor renten er nul eller er negativ. Der kan være en tendens til, at de bliver mere risikovillige og begynder at søge længere og længere ud risikomæssigt. Og hver gang, der er spæde tegn på, at renten vil stige, så prøver de alle at sælge samtidig. Det er som, når der opstår panik på et stadion, og alle søger mod nødudgangen. Det giver store markedsmæssige bevægelser.«

Natinalbankdirektør Lars Rohde Fold sammen
Læs mere

Ser du tegn i sol, måne eller stjerner på, at der i det lave rentemiljø gemmer sig den næste krise?

»I dag koster det stort set ingen penge at låne en million i et realkreditinstitut. Der er ingen tvivl om, at det virker stærkt stimulerende på efterspørgselen. Heldigvis kommer vi fra et sted, hvor vi havde meget bratte fald i ejendomspriserne på bagsiden af finanskrisen. Nationalbanken lever jo af at være bekymret, så en af vores bekymringer er, at boligmarkedet får for meget fart på,« brummer nationalbankdirektøren selvironisk.

»Jeg vil skynde mig at tilføje, at vi ikke mener, at det nuværende niveau er uholdbart, men specielt i det storkøbenhavnske område skal de prisstigningstakter, som vi på det seneste har set på ejerlejlighedsmarkedet ikke fortsætte i årevis.«

»Meget tyder på, at stigningstakten for ejerlejligheder aktuelt er i størrelsesordenen ti procent på årsbasis. Det skal ikke blive ved ret længe, før vi i nominelle termer når det niveau, som vi oplevede tilbage i 2006-2007. Hvis vi renser for det generelle prisniveau, så er det stadig lidt lavere, og det er kun holdbart, hvis renterne forbliver på det nuværende lave nuveau.«

»Det en af grundene til, at vi bliver beskyldt for at være politisk tonedøve. Det er vi med vilje. Det ville være hjælpsomt, hvis skatterne steg, når ejendomspriserne gjorde, og faldt, når ejendomspriserne faldt. Vi har fået skruet et system sammen, som fungerer omvendt. Og det er ikke særligt smart, for det gør boligmarkedet til en potentielt destabiliserende faktor i dansk økonomi.«

Det lykkedes ikke spekulanterne at fange nationalbankdirektøren i det paralyserende lange lys. Han forsvarede med held den danske krone og den finansielle stabilitet som førstemanden i Nationalbanken.

»Og der kommer ingen valutakursændringer nu, om fem år eller om ti år. Det er et velforankret regime,« fastslår kronens vogter.