Krisen i USA vil trække lange spor

Krisen løses ikke – heller ikke selv om de to partier i Kongressen skulle blive enige.

Tusindvis af offentligt ansatte demonstrede i går i Washington imod, at de er blevet sendt hjem som en konsekvens af de politiske stridigheder i Kongressen. Foto: Win McNamee/Getty Images Fold sammen
Læs mere
Foto: WIN MCNAMEE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

WASHINGTON: Budgetkrisen i USA vil trække lange politiske spor, som kan skade økonomien, også selv om det skulle lykkes for Kongressen at blive enig om et midlertidigt budget. For selv om den ideologiske kampplads lige nu er den amerikanske præ-sident Barack Obamas sundhedsreform »Obamacare«, stikker konflikten mellem Demokraterne og Republikanerne langt dybere .

Et samfund i økonomisk og politisk ubalance. En gæld på næsten 17.000 milliarder dollar. Et skattesystem, der er gennemhullet som en si, og hvor dygtige skatteadvokater afgør, hvad du betaler i skat. Et sundhedssystem, der trænger til en gennemgribende reformproces for, at amerikanerne vil få råd til at blive behandlet også i fremtiden. En socialreform og en immigrationsreform, der stadig ikke er vedtaget. Det er blot nogle af de utallige udfordringer, USA står over for, og som haster med at blive gennemført, hvis ellers USA skal bevare rollen som økonomisk supermagt.

Og med de ideologiske stridigheder, der er mellem Kongressens to kamre, hvor Republikanerne har et flertal i Repræsentanternes Hus, og hvor Demokraterne styrer Senatet, er der ikke udsigt til, at der bliver vedtaget et budget eller taget hul på de reformer, som USA bør gennemføre for at få samfundet til at fungere igen efter finanskrisen.

»Der er masser af dommedagsprofetier om USA økonomiske fremtid, og der er bestemt også mange problemer. Ja, USA er en stærk økonomi og kan med lethed vende skuden. Men man skal være usandsynligt blind for ikke også at kunne konstatere, at USA bare ikke fungerer. Og oven i en finanskrise, som USA så småt er ved at rejse sig fra, er det ikke det heldigste, der kan ske, med denne konfrontation, der er i gang lige nu i Kongresssen, At de er uenige er en underdrivelse. De ligger i krig«, siger en vestlig diplomat med mange års erfaring i USA til Berlingske.

Og der er ikke er tegn på, at en løsning er inden for rækkevide i Kongressen, hvor Republikanerne fortsat nægter at stemme for et budget, der kan betale for den videre drift af den amerikanske regering. Demokraterne nægter på deres side at forhandle om sundhedsreformen. Det kræver Republikanerne som gengæld for at stemme for budgettet. Så situationen er fortsat fastlåst.

Obama har nu inviteret lederne både fra Det Republikanske Parti og fra Demokraterne til et møde i Det Hvide Hus. Men der er intet, der tyder på, at Obama ønsker at slække på den sundhedsreform, der er stemt igennem Kongressen for godt tre år siden, hvorefter 35 millioner amerikanere nu har mulighed for at få en sygeforsikring uanset deres helbredstilstand.

Der er til gengæld tegn på, at en del af Republikanerne ønsker at finde en hurtig løsning, måske også uden væsentlige indrømmelser på sundhedsreformen. Der er en del republikanere, der udtrykker stor irritation over at være taget som gidsel af et mindretal i Det Republikanske Parti – den såkaldte Tea party-bevægelse, som vil have sundheds-reformen helt fjernet. Men spørgsmålet er, om disse republikanere tør tage et opgør, når det kommer til stykket, og bryde med resten af partiet og stemme for budgettet. Iagttagere siger, at der nok skal visse indrømmelser til, før det sker, og det er der ikke udsigt til lige nu fra demokratisk side.

Men det haster. Den amerikanske finansminister, Jack Lew, har redegjort for statens kontanter. I et brev fremsendt i går skrev finansministeren, at USA 17. oktober vil have cirka 30 milliarder dollar i kontanter til at betale regningerne. Det er ikke nær nok til at klare regningerne. Så 17. oktober bliver den nye skæringsdato, som kan blive stærkt problematisk både for både den amerikanske og den internationale økonomi.

Det såkaldte gældsloft skal hæves senest på denne dato, og Republikanerne har allerede signaleret, at det ikke sker, hvis ikke der findes en løsning på sundhedsreformen enten i form af en udskydelse med et år eller med en reel genforhandling af hele reformen. Endelig er der en del republikanere, som ønsker at få vedtaget et egentligt budget inden en hævelse af gældsloftet.

»Vi kan ikke bare blive ved med at gældsætte os. Vi skal have løst problemerne med underskuddet med et budget, der hænger sammen,« siger Steve Chabot, republikansk medlem af Repræsentanternes Hus.

Men kravet er ikke realistisk. Der har ikke været et egentligt budget siden 2009, og lige nu ligger der hele tre budgetforslag på bordet fra tidligere – et fra præsidenten og et fra hver af Kongressens to huse. Budgetter som er vidt forskellige. Republikanerne nægter at hæve skatterne og har foreslået omfattende nedskæringer på de sociale udgifter – også på de store udgifter til sundhedssystemet. Demokraterne ønsker en blanding af skatte-stigninger og besparelser. Men også her er der langt mellem parterne.

»Vi er nervøse for, hvad det betyder. Det går fremad, men den her krise er et bump på vejen. Jeg bliver nervøs for økonomien og for de fremskridt, vi har haft efter finanskrisen,« siger den administrerende direktør for Volk Packing Corp., Derek Volk, til Wall Street Journal – et udsagn som er på linje med en række budskaber, der er kommet de seneste 48 timer fra amerikanske erhvervsledere.