Interstuhl jagter Skandinavien

Læs mere
Fold sammen
Med et fysisk udgangspunkt i Scandinavian Trade Mart i Bella Center vil Europas tredjestørste producent af kontorstole, tyske

Interstuhl, have en større bid af det skandinaviske marked.



Tyskerne, der har indrettet sig med permanent udstilling i

Bella Center, er gået i gang med at oprette en dansk forhandlerorganisation.



Samme øvelse er i gang i Norge og Sverige.

Slagets gang skal ledes af markedschef John Lauritsen, Interstuhl Scandinavia.



Den skandinaviske offensiv skal være med

til at øge tyskernes eksportandel fra ca. en tredjedel til 50 pct.



Med Interstuhls entre på det danske marked bliver

der for alvor åbnet op for valgmuligheder, når det handler om stoleindkøb. Fabrikken laver stole fra 500 kr. og

helt op til 16.-17.000 kr. klassen for de mest sofistikerede chefstole.



Produktserierne er inddelt i flere familier med kontorstole,

kantinestole og mødestole i en designmæssig sammenhæng.



Interstuhl fremstiller i øvrigt ikke kun stole

til kontorer, mødelokaler og kantiner, men har også skolemøbler og specialprodukter som stole til lufthavne.



Blandt

andet har udviklingsfolkene hos Interstuhl fremstillet en specielt udseende stol netop til lounges i lufthavne, hvor der er indbygget

spejle, internet adgang etc.



Den tyske fabrik, der har mere end 500 medarbejdere og en omsætning i nabolaget af 500 mio.

kr., satser på inden for kort tid at etablere et professionelt net af danske hovedforhandlere. jc